Vier Geschwister 1842 Broens Rev ved Snogebæk

Version fra 14. jul. 2024, 09:00 af HP (diskussion | bidrag) HP (diskussion | bidrag) (Text replacement - "[https://www2.statsbiblioteket.dk/" to "[//www2.statsbiblioteket.dk/")
Spring til navigation Spring til søgning

1. nov. 1842 Vier Geschwister[redigér | rediger kildetekst]

Den hannoveranske kuf Vier Geschwister med skipper J.W. Keppel var på vej fra Kønigsberg til England lastet med oliekager, da den i mørkt og stormfuldt vejr 1. november 1842 kl. 22 indstrandede på Broens Rev syd for Snogebæk.

Næste middag så man 4 mand i vantet, da brændingen skjulte skroget. En fiskerbåd med 5 mand forsøgte da at bjærge de ulykkelige, men den fyldtes af en styrtsø og kæntrede, så alle 5 deri værende druknede.

Under vedvarende nordøstenstorm drev kuffen længere ind mod kysten, så søen ikke brød så voldsomt over den. Man så da kun 3 mand ombord.

Ved hjælp af liner bjærgedes vistnok den 4. november de 2 af besætningen og da vinden dagen efter lagde sig noget reddedes de 2 sidste, som alle i de skrækkelige dage havde fristet livet på en ynkelig måde. Skibet blev vrag.

Ligene af 3 af de omkomne fiskere fra Snogebæk begravedes 7. november.

Povlsker kirkebog & avisartikler