Progress 1884 Nordmandshage

Version fra 24. jun. 2024, 17:43 af HP (diskussion | bidrag) HP (diskussion | bidrag) (Text replacement - "[https://www2.statsbiblioteket.dk/m" to "[//www2.statsbiblioteket.dk/m")
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)
Spring til navigation Spring til søgning

13. nov. 1884 Progress[redigér | rediger kildetekst]

Galeasen Progress med skipper E.L. Kromann var på vej fra Varberg til Ålborg lastet med 410 tylt brædder og dækslast, da den blev læk og så fyldt med vand i lastrummet, at den ikke ville styre og under stærk sydlig kuling natten til 13. november 1884 førtes ind på Nordmandshage, hvor den strandede og straks sank.

På grund af mørket observeredes strandingen ikke fra land, men den 2 mand besætning reddede sig i land ved egen hjælp.

Efter dækslasten og en del af inventaret var blevet losset, lykkedes det 15. november om eftermiddagen at bringe skibet flot og indbugsere det flydende på lasten til Hals, hvorfra man ville bringe det til Ålborg.