Amy Louisa 1866 Skagens Rev
16. nov. 1866 Amy Louisa[redigér | rediger kildetekst]
Amy Louisa af Montrose |
Birnie, Montrose |
Clyde Ships |
1853-1866 (13) |
300 rt. |
Lloyd's Register |
♥ 10 |
Den skotske bark Amy Louisa med skipper J. Hughes var på vej fra Kronstadt til London lastet med havre, da den 16. november 1866 ved middagstid stødte på Skagens Rev.
Den 10 mand besætning reddedes med livsfare i land med Lars Christian Lønstrups fiskerbåd.
Under storm den næstfølgende nat gik skibet i stykker og enten kæntrede eller drev bort.
Der afholdtes 11. december auktion over bjærget inventar.
Justitsministeriet tilstod 4. marts 1867 en belønning på 100 rigsdaler til fordeling mellem 16 fiskere fra Skagen, for bjærgning af besætningerne fra dette skib og Resource, begge forliste på Skagens Rev.