F.33 Valborg 1919 Mandø Flak
20. april 1919 Valborg[redigér | rediger kildetekst]
F.33 Valborg E.346 A.132 Valborg |
1919-1950 |
10 brt. |
Mit Fanø |
♥ 3 |
F.33 Valborg var en kutter af typen haj (med snurrevod) ejet af Jens S. Jensen i Nordby på Fanø, som vistnok selv var skipper på en tur hjem fra en fiskeplads i Nordsøen lørdag før påske den 19. april 1919, da motoren ved 16-tiden havarerede og det derefter forsøgtes at nå ind til Esbjerg for sejl alene.
Vinden havde været fra nordøst, men gik om i nordnordvest og friskede op til storm, hvorfor der kastedes anker i Grådyb, men om natten kl. 2 knækkede ankertovet, så skibet drev sydpå og strandede på Mandø Flak/vestsiden af Hans Lausens Jord kl. 14.
Redningsbåden fra Mandø hentede de 3 besætningsmedlemmer med ind.
Skibet var læk for og agter, men blev 23. maj bragt flot af motorskibet Sela og indslæbt til Nordby. Der afholdtes 7. juni søforhør i Esbjerg.
Efter reparation blev Valborg hjemmehørende i Esbjerg med forskellige ejere indtil den 1947 kom til Hals ved Limfjorden.
- »Valborg«, Nr. 33 - Vestkysten 22. april 1919
- Atter i Havn - Vestkysten 26. april 1919