Charlotte 1882 Flateyri

Version fra 19. dec. 2024, 21:06 af HP (diskussion | bidrag) HP (diskussion | bidrag)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)
Spring til navigation Spring til søgning

Charlotte Louise Vilhelmine 10. marts 1871 Agersø[redigér | rediger kildetekst]

Hobro-skonnerten Charlotte Louise Vilhelmine med skipper Peter Funder var lastet med kul, da den 10. marts 1871 strandede på Agersø i det sydlige Storebælt.

Efter en del af ladningen var losset over i både bragtes skibet flot ved hjælp af bjærgningsdamperen Skandinavien og genindtog sin ladning.

Charlotte 25. maj 1882 Flateyri i Vestfirðir[redigér | rediger kildetekst]

I 1879 solgtes skibet til Langeland og omdøbtes Charlotte.

Skibet var på vej fra København til Flateyri i Vestfirðir lastet med stykgods, da det under snestorm 25. maj 1882 stødte på et klipperev ved havnen i Flateyri og forliste.

Den 6 mand besætning reddedes og ankom 19. juni med postdampskibet Arcturus til Leith sammen med 13 andre skibbrudne fra den engelsk barkentine Brillant Star og de franske fiskefartøjer Notre Dame du Perpetual Securs og Anne Marie.

Skibet kondemneredes, men blev repareret og året efter videresolgt flere gange, så det kom til Råå i Skåne under nyt navn Johanne Marie.