Anna Maria Schwalbe 1897 Sydvestautralien

Version fra 5. jan. 2024, 00:40 af HP (diskussion | bidrag) HP (diskussion | bidrag) (Text replacement - "* [http://dis-danmark.dk/bibliotek/907708.pdf Strandingsret og Strandinger i ældre Tider paa Holmslands Klit], af P. Pedersen (Hardsyssels Aarbog 1947)" to "* [//slaegtsbibliotek.dk/907708.pdf Strandingsret og Strandinger i ældre Tider paa Holmslands Klit], af P. Pedersen (1947)")
Spring til navigation Spring til søgning

Knowsley 7. jan. 1870 Holmsland Klit[redigér | rediger kildetekst]

Den engelske klinkbyggede jernbark Knowsley var med kaptajn Robert Robertson på vej fra Elben til hjembyen Liverpool i ballast, men mistede få dage senere i stormvejr en del af rigningen. Et dampskib, som forsøgtes rekvireret ved hjælp af en forbisejlede skonnert dukkede aldrig op.

Efter at have drevet rundt for vind og vejr i ca. 20 dage strandede skibet 7. januar 1870 på den sydlige del af Holmsland Klit mellem Bjerregård og Nymindegab, hvor den 18 mand besætning foruden kaptajnens hustru og et 5-årigt barn, kom i land med redningsstolen.

Knowsley 26. juni 1870 Holmsland Klit[redigér | rediger kildetekst]

Under bjærgningsarbejdet rejste sig natten til den 26. juni 1870 en storm af nordvest, så skibet sprang læk og måtte evakueres.

Raketstationen måtte have hjælp fra Nymindegab til at etablere en line, hvorved Nymindegabs redningsbåd hægtede sig fast og i 3 omgange sejlede ud og reddede den 39 mand besætning. Under 3. forsøg kæntrede båden og måtte trækkes i land med bunden i vejret.

Skibet bjærgedes og kom til Hamborg under navnet Euterpe/Enterpe.

I februar 1872 ophængtes et modelskib af Knowsley i Lønne Kirke, men er siden fjernet.

Anna Maria Schwalbe 5. okt. 1897 Sydvestaustralien[redigér | rediger kildetekst]

Skibet købtes i 1893 til Fanø og fik navnet Anna Maria Schwalbe med Jens N. Brinck som skipper.

Ved skibbroen i Hamelin syd for Perth i det sydvestlige Australien læssedes jernbanesveller bestemt for Durban/Port Natal i Sydafrika, men da skibet efterhånden stak 5 meter i dybden og havde indtaget 900 ton ladning anviste havnelodsen en ankerplads på reden med 10 meter vand, hvortil skibet bugseredes.

Under en svær byge fra vest den 4. oktober begyndte skibet pludselig at hugge i grunden og blev læk, så den ikke kunne holdes læns alene af skibsmandskabet. Lodsen kom atter ombord og meddelte, at skæret, hvorpå skibet huggede, hidtil havde været ukendt.

Det lykkedes med varpanker at få skibet fri af skæret og hjælpemandskab fra land antoges til at holde skibet læns, men ved uheldige vindforandringer drev det 5. oktober atter ind over skæret, så lækagen tiltog.

Det viste sig, at bunden havde taget betydelig skade, hvorfor ladningen beordredes udlosset, hvilket skete i lægtere under store vanskeligheder i tiden 18. oktober-29. november, men omkostningerne herved blev kun lige netop dækket ind ved salget. Skibet kondemneredes og solgtes d. 7. december 1897 for ca. 4.600 kr. til et firma i Fremantle for at blive benyttet som kuldepot i Albanys havn.

Der afholdtes 29. november søforklaring i Fremantle og 27. maj 1898 søforhør i Nordby på Fanø.