Esbjerg 25. juli 1945 Østersøen ved Stevns

Version fra 2. jan. 2024, 00:53 af HP (diskussion | bidrag) HP (diskussion | bidrag) (HP flyttede siden Esbjerg 25. juli 1945 Stevns til Esbjerg 25. juli 1945 Østersøen ved Stevns uden at efterlade en omdirigering)
Spring til navigation Spring til søgning

25. juli 1945 Esbjerg[redigér | rediger kildetekst]

DFDS-motorfærgen Esbjerg tilhørte under 2. verdenskrig hjemmeflåden og blev 20. januar 1944 beslaglagt af Oberkommando der Marine og kom under ledelse af Rickmers Reederei og omdøbt Kürassier (betyder kyrassér), der anvendtes til evakuering af tyske flygtninge fra Østprøjsen.

Efter krigens afslutning lå skibet beskadiget i Travemünde ved Lybæk, hvorfra det 23. juli 1945 afgik mod København i ballast, men da det med langsom fart for bagbord motor under en stiv vestnordvestlig kuling befandt sig i tvangsruten ud for Sydstevns, ramte det 25. juli kl. 0.30 en sømine og fik straks stærk bagbord slagside, da vandet fossede ind i motorrummet fra en stor lækage i skibsbunden.

Skibet holdt sig flydende indtil kl. 6, da det sank på 21 meters dybde. Besætningen optoges fra redningsbåden af et andet skib.

Skibet bjærgedes 20. juni 1946 af Svitzer, men 30. juli sank det påny ved kollision med bugserdamperen Odin og hævedes igen 1. august. Det ankom 18. september til København, men fandtes uegnet til genopbygning på dansk værft og slæbtes august 1947 til Valencia, hvor det efter endt ombygning sattes i fart mellem Valencia og Ibiza under navnet Ciudad De Ibiza.

I 1978 blev skibet ophugget i den katalonske by Vilanova i la Geltrú.