Bogatyr 12. aug. 1917 Nordsøen øst for Aberdeen

Version fra 9. mar. 2024, 21:48 af HP (diskussion | bidrag) HP (diskussion | bidrag) (Text replacement - "[//sbib.dk/files/bibliotek/statistik/1917.pdf 1917]" to "{{sb|1917}}")
Spring til navigation Spring til søgning

26. feb. 1916 Chapel St Leonards i Lincolnshire[redigér | rediger kildetekst]

D/S Gefion-dampskibet Bogatyr med kaptajn V. Egenfeldt-Nielsen var på vej fra Sevilla eller Huelva til Middlesbrough lastet med jernerts og havde nogle engelske kystbevogtningssoldater og lods ombord, da det under snestorm 26. februar 1916 kl. 17.45 stødte på en banke syd for Chapel St Leonards i Lincolnshire.

En af vagtmændene skylledes overbord af en brodsø og en jolle med 2 danskere, styrmand Lund og matros Jensen, samt 3 vagtmænd og vistnok 3 spanske matroser drev væk, da fanglinen sprængtes. De fik sat sejl og reddede sig efter 22 timer ombord i et fyrskib, lidende af vandmangel.

Storbåden med 14 mand, deriblandt den danske kaptajn og lodsen, forlod skibet kl. 2 om natten, men vendte tilbage til skibet og bjærgedes senere af en redningsbåd fra land.

Redningsdamperen Osprey bjærgede skibet ind til Grimsby omkring 15. maj, hvorefter det med fornøden reparation atter kom i fart.

12. aug. 1917 Vestlige Nordsø ud for Aberdeen[redigér | rediger kildetekst]

Med kaptajn A. Jacobsen afsejlede skibet 9. august 1917 fra Sunderland lastet med 2000 ton kul bestemt for belysningsvæsenet i Århus. Det tilsluttede sig ved Newcastle en konvoj med placering forrest om bagbord, men ud for Aberdeen 12. august kl. 13.45 blev det torpederet i bagbord side lidt foran broen af den tyske ubåd UC 31 (Siewert) og sank i løbet af 5 minutter.

Den 18 mand besætning bjærgede sig i 2 redningsbåde og optoges af den britiske trawler Huxley, der dagen efter landsatte dem i Lerwick.