Gretina 1867 Oksby
28. juli 1867 Gretina[redigér | rediger kildetekst]
Gretina af Jheringsfehn |
-1867 |
♥ 3 |
Den ældre hannoveranske kuf Gretina/Gratina/Gertino var på vej fra Sannesund i Østfold til Brake ved Weseren med trælast, da den i nordvestenstorm med byger fik lækage og 28. juli 1867 om aftenen strandede ved Oksby nord for Blåvandshuk.
Den 3 mand besætning under ledelse af skipper Hinrich Christians Erfeling/Eberling/Enfeling kastede et tov i vandet fastbundet en planke, som opfangedes af 2 mænd på stranden og derefter bjærgede de sig selv i land via tovet, inden redningsmandskabet fra Blåvand, som var alarmeret kl. 21.30, nåede frem til strandingsstedet.
Skroget stod så højt i havstokken, at man ved ebbe kunne gå tørskoet ombord.
Der afholdtes 17. august 1867 strandauktion på Oksby sogns forstrand, hvor bl.a. skroget solgtes for 50 rigsdaler til ophugning.
- Det Fartøi, der i Søndags Aftes strandede i Oxby Strandlehn, var, efter Vde. Av. Kuffen „Gretina“, af Jheringsfehn i Ostfriesland, ... - Aalborg Stiftstidende fredag d. 2. aug. 1867
- I Søndags Aftes strandede, ifølge „Varde Av.“, i Oxby Strandlehn den hannoveranske Kuf „Gretina“, ... - Middelfart Avis lørdag d. 3. aug. 1867
- Strandingsauktion - Ribe Stiftstidende 21. aug. 1867