Frederik & Ane 1911 Sydlige Nordsø

Version fra 25. dec. 2023, 05:50 af HP (diskussion | bidrag) HP (diskussion | bidrag) (Text replacement - "* [https://www2.statsbiblioteket.dk/" to "* [//www2.statsbiblioteket.dk/")
Spring til navigation Spring til søgning

12. dec. 1911 Frederik & Ane[redigér | rediger kildetekst]

Bramsejlsskonnerten Frederik & Ane med skipper C. Poulsen afsejlede 27. november 1911 fra Bogense lastet med 190 ton byg bestemt til Yarmouth, men under flere døgns hårdt vejr arbejdede skibet sig læk i Nordsøen, ladningen forskød sig og pumperne blev ubrugelige, så den 9. december søgtes damper-assistance, men forbindelse opnåedes ikke.

Samme aften søgtes mod Hoek van Holland som nødhavn, men næste dag slog den tiltagende storm om i sydsydøst og der holdtes mod England.

Den 12. december kl. 5 forlod den 5 mand besætning skibet i redningsbåden og optoges ved 10-tiden af fiskekutteren Leslie af Lowestoft, der opholdt sig nær skibet indtil det pludselig kæntrede og sank kl. 14.30 ca. 50 sømil øst for Lowestoft.