Meteor 463 29. juni 1953 Limfjorden

Version fra 25. dec. 2023, 01:37 af HP (diskussion | bidrag) HP (diskussion | bidrag) (Text replacement - "* [http://www2.statsbiblioteket.dk/" to "* [//www2.statsbiblioteket.dk/")
Spring til navigation Spring til søgning

29. juni 1953 Limfjorden ved Farstrup[redigér | rediger kildetekst]

En Gloster Meteor jetjager med den 25-årige flyverløjtnant og instruktør Peter Wolsberg Brodersen fra København lettede mandag den 29. juni 1953 kl. 14.15 fra Flyvestation Ålborg på en solo-øvelsesflyvning og fløj vest over Limfjorden forbi Nibe Bredning, da den 4 minutter efter start pludselig brød sammen i luften, mistede halen og styrtede i vandet uden at flyveren nåede at melde om problemer over radioen.

Styrtet skete 300 meter fra land på 4-5 meter dybt vand ud for Marbjerg Hage nord for Vår og nordvest for Farstrup, hvor der lige i nærheden befandt sig en lystkutter og Løgstør-kutteren Mette, som efter 5 minutter opsamlede liget af den stærkt kvæstede pilot, der flød i vandet med sin faldskærm mellem en mængde vragstykker.

Fiskekutteren sejlede liget til Løgstør, mens en anden Løgstør-fisker blev på stedet og hen på eftermiddagen fiskede enkelte vragstykker op.

Samme aften ankom et marinefartøj for at starte bjærgning af vraget.

Det viste sig, at være sikkerhedsmæssige fejl ved flyet, som burde have været udbedret inden start.