Hermann 17. juni 1943 Østgrønland

Version fra 25. okt. 2024, 11:18 af HP (diskussion | bidrag) HP (diskussion | bidrag) (Text replacement - "| {{gps|}}↵" to "")
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)
Spring til navigation Spring til søgning

17. juni 1943 Hermann[redigér | rediger kildetekst]

Et Cuxhaven-sælfangerskib overtoges og indrettedes 1940 af Kriegsmarinen som vejrovervågningsskibet WBS 1 Sachsen, der i 1941 under ledelse af hvalfangerkaptajn Otto Kraul og meteorologerne Holzapfel og Knoespel under Unternehmen Knospe oprettede vejrstationSpitsbergen-øen i Svalbard.

I 1942 omdøbtes skibet WBS 1 Hermann, som under Unternehmen Holzauge ankom 27. august til Shannon-øen i Østgrønland, med kaptajn Hermann Ritter og en gruppe meteorologer under ledelse af dr. Gottfried Weiss, i alt 17 mand.

Meteorologerne opdagedes imidlertid 11. marts i deres vinterkvarter på den lidt sydligere Sabine-ø af Sirius-patruljen og det kom 13. marts til skudveksling, hvor korporal Eli Knudsen blev dødelig såret og 2 andre fra patruljen blev taget til fange. Slædepatruljens hovedkvarter ca. 100 km borte blev 25. marts delvis ødelagt, men andre fra patruljen flygtede langt sydpå til Scoresbysund og advarede om tyskernes tilstedeværelse. Det lykkedes også de 2 tilfangetagne danskere i stedet at tage Hermann Ritter til fange og flygte.

Vejrskibet WBS 1 var imidlertid så medtaget, at det blev sænket af sin egen besætning vistnok 17. juni 1943, men også 17. marts har været nævnt.