Echo 1803 Fladstrand

Version fra 25. dec. 2023, 05:02 af HP (diskussion | bidrag) HP (diskussion | bidrag) (Text replacement - "* [https://www2.statsbiblioteket.dk/" to "* [//www2.statsbiblioteket.dk/")
Spring til navigation Spring til søgning

30. nov. 1803 Echo[redigér | rediger kildetekst]

Den engelske brig Echo med skipper William George Anlaby/Allanby betalte 24. november 1803 sundtold på vej fra Sankt Petersborg til Rochester i Kent lastet med 12 skippund stangjern, 21 skippund tælle, 118 læst hørfrø, 4 skok skudeplanker og 19 diler, men strandede under nordøstlig snestorm 30. november nær Fladstrand/Frederikshavn.

Besætningen og inventaret bjærgedes, men den 6. december sloges skibet i stykker i hårdt vejr, så masterne gik af og ladningen skyllede ud.

Der afholdtes 1. februar 1804 auktion over bjærget inventar mm. og vraget med hvad deri måtte forefindes ubjærget på auktionsdagen.

Skibet er nævnt i Lloyd's Register 1803-05 og altså ved en fejl ikke afmeldt.