U 2338 Båring Vig 4. maj 1945
4. maj 1945 Lillebælt ud for Røjle Klint[redigér | rediger kildetekst]
| U 2338 - M 44754 |
| U-Boot-Klasse XXIII |
| Deutsche Werft № 492 |
| 1944-1945 |
| Hans-Dietrich Kaiser |
| U-historia |
| Uboat |
| Ubootwiki |
| Lexikon Wehrmacht |
| Wrecksite |
| Skabelon:Gps |
| ✠ 12 ♥ 2 |
Den tyske kystubåd U 2338 var i Østersøen tilknyttet 32. U-Flottille som træningsubåd, bl.a. ved Bornholm i marts-april 1945.
Efter klargøring i Warnemünde ankom den 2. maj til 1945 til Kiel-Wik for påfyldning af olie om eftermiddagen. Natten til 3. maj var der flyveralarm, så den i al hast med delvis besætning måtte dykke ud i Kielerfjorden. Samme morgen kl. 6 var angrebet overstået og ubåden kunne tage den resterende besætning ombord og sejle videre til Flensborg hvor der fra marinearsenalet bl.a. lastedes konserves, som stuvedes ind i de ellers tomme torpedorør.
Sammen med U 2365 og U 2351 afsejlede U 2338 den 4. maj om formiddagen på forlægningsfart fra Flensborg mod Norge, men kl. 14.20 opdagedes de i Lillebælt ved Brandsø af et britisk rekognosceringsfly, som advarede en RAF-eskadre netop lettet fra Helmond ved Eindhoven bestående af 22 Bristol Beaufighter X-fly fra RAF Coastal Commands 236 Sq. og 254 Sq. assisteret af 26 P-51 Mustang-jagerfly
Eskadren fløj over Storebælt til Århusbugten og på tilbagevejen mod Lillebælt, hvor den fra lav højde kl. 16.38-17.00 angreb de 3 ubåde, som i rækkefølgen U 2365, U 2351 og U 2338 befandt sig nord for Røjle Klint med kurs østpå.
På U 2338 kom de 2 brovagter ned og fik lukket lugen, mens ubåden blev beskudt og foretog alarmdykning til 25 meters dybde. Trykskroget var ødelagt, så de indespærrede i maskinrummet hurtigt omkom af indstrømmende vand.
Den ene brovagt Walter Specht var ramt af skud i sin bagdel og havde blodtab, men gemte sig sammen med andre overlevende i en luftlomme i kommandosektionen indtil de fik tårnlugen åbnet og fra dybet forsøgte opstigning. Tililende tyske både fra Fredericia fandt 6 omkomne og 2 alvorligt sårede, hvoraf den ene var Specht, der var den første, som var nået op til overfladen. Han opereredes samme aften på et lazaret indrettet på døveskolen i Fredericia og fik fortalt at han var den eneste overlevende, men en anden mand Wilhelm Murach klarede sig med alvorlige forbrændinger og dobbeltsidig lungebetændelse igennem længere hospitalsindlæggelse og overlevede uden den førstes viden.
De omkomne maskinister blev senere fisket op af ubådsvraget og begravet ved Christianskirken i Fredericia og vraget hævedes i 1952 for at blive skrottet.
U 2365 nåede til Norge, men vendte om og selvsænkedes ved Anholt, mens U 2351 vendte tilbage og 5. maj kapitulerede i Flensborg, hvorefter den under Operation Deadlight 3. maj 1946 sænkedes nord for Irland.