Nordlyset 1877 Noorderhaaks

Version fra 25. dec. 2023, 07:14 af HP (diskussion | bidrag) HP (diskussion | bidrag) (Text replacement - "* [https://www2.statsbiblioteket.dk/" to "* [//www2.statsbiblioteket.dk/")
Spring til navigation Spring til søgning

18. dec. 1877 Nordlyset[redigér | rediger kildetekst]

Det ny D/S Norden-dampskib Nordlyset med kaptajn M.C. Drescher var på vej fra Riga til Antwerpen lastet med havre og hørfrø, da det 18. december 1877 strandede ved Noorderhaaks vest for Texel og Den Helder/Nieuwediep.

De ombordværende forsøgte med flaskepost at tilkalde hjælp og redningsbåden fra Den Helder gik ud med 11 mand.

Ifølge et telegram reddedes det første hold af besætningen i land, men undervejs med de resterende kæntrede båden, hvorved 6 mand af skibets besætning omkom, deriblandt den engelske 1. maskinmester, samt 3 af redningsbådens mandskab, deriblandt føreren Dirk Stein.

Ifølge en hollandsk beskrivelse forholdt det sig noget anderledes og således skal 23 skibbrudne have været ombord i redningsbåden, da den kæntrede og de druknede var hhv. 7 fra skibet og 2 fra redningsbåden, som i øvrigt efter kort tid rettede sig op.

Den 21. december annonceredes 125 hektoliter tør og 65 hkl. af havvand skadet havre til salg, stammende fra vraget.