Coburg 3. juni 1944 Østgrønland

Version fra 8. apr. 2023, 10:46 af HP (diskussion | bidrag) HP (diskussion | bidrag) (Text replacement - "-06-0" to "-6-")
Spring til navigation Spring til søgning

3. juni 1944 Coburg[redigér | rediger kildetekst]

Geestemünde-fiskedamperen PG.530 Coburg blev 1940 overtaget af Kriegsmarinen og ombygget som vejrovervågningsskibet WBS 2 Coburg, der 1943 afsejlede fra Narvik under Unternehmen Bassgeiger eskortet af U 657 for under ledelse af meteorologen Heinrich Schatz at etablere en af værnemagtens vejrstationer i Arktis.

Under en storm kom WBS 2 væk fra ubåden og sad fast i pakisen 70°N omkring 80 sømil fra Østgrønlands kyst, men fandt en sprække i isen og kom væk sydpå til Shannon-øen, hvor skibet 16. oktober sad endelig fast.

Tyskernes lejr med igloer opdagedes først på vinteren af Sirius-patruljen, der 22. april 1944 gik til angreb og dræbte den tyske ekspeditions militære leder Zacher, men trak sig tilbage.

Den 3. juni blev det indefrosne og kæntrede skib stukket i brand af tyskerne, der evakueredes med fly til Norge.

Det amerikanske Grønlands-patruljeskib Northland opdagede 24. juli det udbrændte vrag og ødelagde resterne af radiostationen.