E.337 West Bound 1938 Haurvig
24. nov. 1938 Haurvig[redigér | rediger kildetekst]
E.337 West Bound E.337 Aggerbo |
OXKF |
J. & Lauridsen, Esbjerg |
1929-1938-1941- |
39 brt. 71 hk. 2 m. |
✝ 1 ♥ ? |
Fiskekutteren E.337 West Bound tilhørte C. Knigge i Esbjerg, da den under vestlig storm 24. november 1938 ved 5-tiden befandt sig ud for Haurvig, hvor der loddedes ca. 10 meter vand, så man ville lægge ud fra land.
Men bedstemanden Hans M. Mathiesen, som var i færd med at bjærge noget udenbords hængende tovværk, skylledes overbord af en brodsø, og da skruen pga. tovværket ikke kunne benyttes, lykkedes det ikke at bjærge ham og kl. 5.30 tog skibet grunden ud for Haurvig og blev stående.
Liget af den omkomne fandtes 1. december indstrandet på Husby Klit.
Ved hjælp af en bjærgningsdamper kom skibet 25. december ved 20-tiden flot.
1. aug. 1941 ved Grådyb Barre[redigér | rediger kildetekst]
E.337 West Bound var på vej fra Esbjerg til en fiskeplads 50 sømil sydvest for Grådyb Barre, da den 1. august 1941 ved 2.30-tiden i klart vejr ca. 14 sømil fra barren påsejlede den ankerliggende mindre kutter Irma, som straks begyndte at synke. De til køjs liggende ombordværende nåede alle at springe over på E.337, lige inden deres eget skib forsvandt.
Irmas skipper idømtes en bøde på 100 kr. for at have foranlediget ulykken ved ufyldestgørende lanterneføring og mangelfuld vagt.
I 1948 omdøbtes E.337 Aggerbo, som efter ophugningsstøtte 1981 solgtes til et fransk-chilensk selskab på den caribiske ø Saint Lucia, for ombygning til fritidsfartøj.