Ane Margrethe Kirstine 1861 Labradorhavet ved Nunarsuit
22. maj 1861 Ane Margrethe Kirstine[redigér | rediger kildetekst]
Ane Margrethe Kirstine af Assens |
J Marcussen |
❤ |
Skonnerten Ane Margrethe Kirstine med kaptajn Nicolai Schmidt afsejlede 24. april 1861 fra Antwerpen chartret af Grønlandske Handel for at hente kryolit i Grønland, men måtte i flere dage krydse mellem masser af drivis og stødte under stiv nordlig kuling 22. maj 1861 kl. 16.45 ud for Nunarsuit i Sydgrønland på en ismasse, som næppe var synlig over vandet.
5 minutter senere trængte vandet hårdt ind i skibet, så mandskabet blev nød til at gå i bådene. De bjærgede kun lidt brød, vand, et kompas og et kort inden skibet sank kl. 21.
I et døgn krydsede bådene mellem drivisen og haledes derpå op på en ismasse, hvor en kvalfuld nat måtte udstås, men næste eftermiddag tog stormen noget af og bådene sattes atter i vandet.
Kl. 17 fik de en sejler i sigte og kl. 20 optoges de af hvalfanger-briggen Anna af Hull, som styrede mod Grønland for at reparere vistnok i Nuuk/Godthåb, hvor mandskabet landsattes 3. juni for at afvente først mulige skibslejlighed hjem.