Hermes 24. okt. 1914 Horns Rev

Version fra 24. feb. 2023, 02:16 af HP (diskussion | bidrag) HP (diskussion | bidrag) (Text replacement - "| 191" to "|191")
Spring til navigation Spring til søgning

24. okt. 1914 Hermes[redigér | rediger kildetekst]

Den svenske damper Hermes med kaptajn O. Olsson var på vej fra Emden i Østfrisland til Gøteborg lastet med koks, da den i tåge 24. oktober 1914 kl. 7.20 nærmede sig et sømærke, hvorfor kursen ændredes mere vestlig og farten aftoges, men inden man nåede at lodde dybden grundstødtes på Søren Bovbjergs Knob.

Af den 9 mand besætning kom 3 mand i egen båd ind til Blåvand Fyr og telefonerede efter asssistance. Efter dækslasten var kastet overbord, kom skibet ved højvande kl. 15.30 flot og satte kursen mod Esbjerg.

Undervejs mødtes fyrtransportskibet/vagerdamperen Nordsøen og lodskutteren fra Esbjerg, hvoraf sidstnævnte kl. 19.30 for en sikkerheds skyld pga. lækage antoges til bugsering, hvorefter skibet kl. 22 indkom til dokhavnen.

Efter udlosning og reparation på bedding genindtog skibet omkring den 19. november sin last og kunne derefter fortsætte til bestemmelsesstedet Gøteborg.