Dødt skib 1803 Anholt Østerrev
30. nov. 1803 Anholt Østerrev[redigér | rediger kildetekst]
? af Kbh. |
-1803 |
48 læst 2 m. |
(sundtold) |
☹☹ |
Under nordøsten-snestormen 30. november 1803 om formiddagen opdagedes en sønderslået galease indstrandet på Anholt Østerrev, som efter al sandsynlighed kom fra Norge.
Formodningen stadfæstedes meget af, at man 4. december på Anholt strand fandt et konnossement dateret København 12. oktober 1803, underskrevet af skipper Christian Poulsen, ifølge han skulle levere nogle varer til en købmand i Christiania og sundtolden blev betalt 29. oktober.
På Anholts nordkyst fandtes 3. december et inddrevet lig og dagen efter 4 mere, hvoraf den ene var en højfrugtsommelig kvinde og de 3 efter klæderne at dømme var skibsfolk. Kvinden bar ørering og en ring på hver hånd, hvoraf der på den ene stod bogstaverne R.H. uden på. De blev alle den 6. december kirkeligt begravede i hver sin kiste i en fællesgrav på kirkegården.
Blandt de omkomne må have været nogle fornemme norske passagerer, idet der 8. december inddrev en mørkebrun fin klædeskjole, hvorpå der sad en kammerherrenøgle og på revet, omtrent hvor det sønderslåede skib stod, optoges en prægtig og meget kostbar broderet mands stadskjole. Den 13. december fandtes atter en død mand på stranden, formentlig en skibstømmermand eller matros og den 14. om aftenen fandtes en mørkeblå kjole med fløjels krave, hvorpå der også sad en kammerherrenøgle.
Den 11. februar opfiskedes desuden et gehæng med krudthorn for en stadsjæger besat med en sølvplade med et anker. Man mente kammerherrenøglerne kunne have tilhørt en norsk stiftamtmand, som ville passere vinteren i København, men som man ellers sagde var rejst gennem Sverige.
Anholt kirkebog & avisartikler
1803, Decbr. 6te jordedes herpaa Kirkegaarden 4 Mandspersoner og 1 Fruentimmer; alle dødfundne, opkastede fra Havet paa Landets nordre Side, og sandsynlig omkomne i Stormen d. 30te Novbr., med mageløs Kraft og rasende Snefog.
Af et paa Revet funden ituslaget Vrag og endeel i Land drevne Planker, Fiele ec. sluttes: at Skib og Folk har været hiemmehørende i Norge. Ingen Papirer ere fundne; som kan give mindste Oplysning.
De bleve alle lagte i en Grav, men Hver i sin Kiste og kærkeligen ledsagede til deres Hvilegrav med Sang, Ringen og Tale over Graven.
14de ejusd.: Blev ligeledes begravet en paa Stranden dødfunden Sømand, hvis navn ej vides, formodentlig henhørende til forommeldte Skibs Mandskab. Hæderligen hensænket med Sang, Klang og en kort Tale.
- I den stærke Snefog Natten til den 30te Novbr. er paa Anholt strandet en Galease, ventlig fra Norge, uden Mandskab, der ventelig alle ere omkomne, Skibet er knuust - Viborger Samler 15. dec. 1803
- Det Skib som stod strandet og sønderslaaet paa Anholts østre Rev den 30te Nov. sidst, om Formiddagen, og som man da allerede formodede var kommen fra Norge, har efter al sandsynlighed været i Norge, og ført af en Skipper i Kiøbenhavn - Ribe Stifts Adresse-Avis 13. jan. 1803
- Den 11te d. blev opfisket paa Anholts Rev et Gehæng for en Stadsjæger, besat med en Sølvplade (hvorpaa Vaabnet: et Anker ec.) Knapper og Krudtmaal - Ribe Stifts Adresse-Avis 30. april 1804