Othmarschen 23. maj 1917 Slugen

Spring til navigation Spring til søgning

23. maj 1917 Othmarschen[redigér | rediger kildetekst]

Den 23. maj 1917 sidst på formiddagen passerede en tysk trawlerflotille med 12 minestryger ledsaget af en torpedojager igennem Slugen ved Horns Rev vistnok i nordgående retning, da den sidste i rækken ved navn Othmarschen med et brag sprang i luften så dæk og skorsten hævede sig højt op og faldt til alle sider i stumper og stykker, hvilket Esbjerg-kutteren Anker som lå 12-15 sømil ud for Blåvand var vidne til. Eksplosionen skete ud for den røde gasbøje (vistnok ud for Henne Strand).

Da røgen var lettet sås, at skibet var fuldstændig raseret og efter 5-10 minutter gik det til bunds og forsvandt. Torpedojageren kom hurtigt hen til den forulykkede minetrawler og satte en båd i vandet, men om der blev rettet nogen kunne ikke ses på den lange afstand. Der skal af den 13 mand besætning være reddet 7 overlevende.

E.228 Nordstjernen var samtidig på fiskeri og opdagede at farvandet var spækket med miner og at den selv havde fået en i voddet, men nåede at kappe garnet inden der skete nogen ulykke.