Potez 4 16. april 1926 Lundtofte Flyveplads: Forskelle mellem versioner

Spring til navigation Spring til søgning
Ribewiki>Hp
mNo edit summary
 
m (1 version importeret)
(Ingen forskel)

Versionen fra 7. aug. 2021, 08:54

16. april 1926 Lundtofte Flyveplads[redigér | rediger kildetekst]

Hærens Flyveskoles chef kaptajn Kofoed-Jensen lettede 16. april 1926 kl. 8.35 fra Kløvermarken som passager og observatør i et Potez XV biplan ført af korporal Rask fra elevholdet året før, for at inspicere det pr. 7. april nystartede elevhold på 17 mand på flyveskolen i Lundtofte.

Vel ankommet i ca. 100 meter højde hen over flyvepladsen kl. 9.15 foretog flyet en rask venstredrejning i retning af Fortunen, men mistede derved så meget fart, at det trods en sidste acceleration af motoren stallede i ca. 30 meter højde og knustes mod jorden omkring 300 meter fra flyvepladsen, dvs. hvor DTU er i dag.

Den fastklemte 23-årige pilot korporal Valdemar Andreas Rask fra Ordrup rallede stærkt, men døde i hænderne på sine befriere og kørtes som lig til Garnisonshospitalet.

Kaptajn Mogens Hans Kofoed-Jensen åndede endnu svagt, men da man pillede hovedtelefonen af ham konstateredes et stort åbent kraniebrud og stærk blødning fra mund og næse. I håbløs tilstand kørtes han i ambulance til Lyngby amtssygehus, hvor der også viste sig, at hans venstre lunge var punkteret og han døde nogle timer senere.

Ordrup kirkebog & avisartikler