Wilhelmine 1859 Fjaltring: Forskelle mellem versioner
Ribewiki>Hp m (added Category:Lisbys strandlen, Fjaltring using HotCat) |
HP (diskussion | bidrag) m (1 version importeret) |
(Ingen forskel)
|
Versionen fra 9. aug. 2021, 10:13
9. marts 1859 Wilhelmine[redigér | rediger kildetekst]
Wilhelmine af Memel |
-1859 |
2 mast |
Skabelon:Gps |
✝ 4 ♥ 5 |
Den prøjsiske brig Wilhelmine var på vej fra hjemstedet Klaipėda/Memel til South Shields lastet med pommerske bjælker, men havde i 3 dage været fyldt med vand, inden den 9. marts 1859 kl. 16 strandede ud for Fjaltring syd for Bovbjerg.
Af den 9 mand besætning ramtes én af en nedfaldende klods og styrtede i havet, 2 forsøgte at svømme i land og havde også nået bredden, men blev af havet trukket ud igen og kom ikke mere til syne, 2 skylledes overbord, men kun den ene, skipper Schultz, bragtes under største livsfare på det tørre af 2 uforfærdede kystboere, som var sprunget i vandet.
Raketapparatet fra Tuskjær opnåede forbindelse, men den 3. ud af 4 satte sig ovenpå stolen i stedet for i den og faldt i havet. Hans nødråb om at få et tov udkastet hørtes ikke af den sidste tilbageværende på skibet, som så snart stolen var ledig sprang i den og staklen var overladt til sin skæbne. Han vikledes flere gang ind i masten, som var faldet overbord, men det lykkedes ham at komme så tæt på land, at kystboerne ved at danne en kæde ud i havet fik fat på ham.
Det lykkedes at bjærge den udmærkede dækslast og i roligere vejr at komme ombord og bjærge den tilbageværende mast.
- I Onsdags Eftermiddags indstrandede i Peder Madsen Liisbyes Strandlehn i Fjaltring, Lemvig Tolddistrict, preussisk Brig „Wilhelmine“ af Memel, ... - Ribe Stiftstidende torsdag d. 17. marts 1859
- Igaar Eftermiddags Kl. 4 strandede ud for Bovberg preussisk Brig „Wilhelmine“ kommende fra Memel med en Ladning ... - Morgenposten 18. marts 1859