Taube 1888 Ørum: Forskelle mellem versioner

Spring til navigation Spring til søgning
Ribewiki>Hp
 
m (1 version importeret)
(Ingen forskel)

Versionen fra 9. aug. 2021, 09:47

1. juni 1888 Taube[redigér | rediger kildetekst]

Den hannoveranske skonnert-galiot Taube med skipper Sede Gerdes var på vej fra Antwerpen til Sankt Petersborg lastet med 202 fustager og 2000 sække svovl, ialt ca. 250 tons, da den i nordvestlig storm 1. juni 1888 kl. 21.30 strandede på Ørum strand i Sydthy, hvor den stod i havstokken hældende ud mod søen.

En mand svømmede i land med en line og fik således tilvejebragt forbindelse, hvormed de øvrige 5-6 ombordværende kom i land, heriblandt skipperens unge hustru, som var noget forkommen.

Bjærgning af ladningen varetoges af strandfoged Niels Svæver, som fik 30% af værdien fratrukket omkostninger.

Der afholdtes strandauktion 18. juni 1888 på Ørum strand over bjærget inventar og vraget af skibet, som det henstod i havstokken og igen 6. august sammesteds over opbrækket vrag af god beskaffenhed, samt en bortdreven vragflade på Stenbjerg strand, længere nordpå.