Norman 1888 Vyl: Forskelle mellem versioner

Spring til navigation Spring til søgning
Ribewiki>Hp
m (Text replacement - "tons " to "ton ")
 
m (1 version importeret)
(Ingen forskel)

Versionen fra 9. aug. 2021, 03:34

28. april 1888 Norman[redigér | rediger kildetekst]

Det engelske dampskib Norman/Normann med den skotske kaptajn A. Minto var på vej fra Saint-Raphaël i Sydfrankrig til Stettin lastet med 1094 ton pibeler (kaolin) eller bauxit-mineraljord og satte i Nordsøen kurs mod Horns Rev fyrskib, men stødte under vestlig stiv kuling og pga. strømsætning den 28. april 1888 kl. 4.15 på Vyl, netop hvor der planlagdes at placere et nyt fyrskib.

Da skibet kl. 7 skiltes ad i 2 dele reddede den 17 mand besætning sig i 2 mindre joller, men turde ikke medtage klæder og effekter. De var alle briter, bortset fra kokken, som var norsk.

Jollerne opsamledes af en fiskeevert med 2 brødre fra Finkenwerder, som tog besætningen ombord og jollerne med på slæb til Esbjerg, hvor de indkom om eftermiddagen og hvorfra de sidenhen rejste med tog til København.