Gudrun 1902 Agger: Forskelle mellem versioner

Spring til navigation Spring til søgning
Ribewiki>Hp
mNo edit summary
 
m (1 version importeret)
(Ingen forskel)

Versionen fra 9. aug. 2021, 03:23

Dina ca. 9. nov. 1896 Tees Bay[redigér | rediger kildetekst]

Groninger-ståltjalken Dina med skipper Willem H. Schuitema var på vej fra Groningen til Stockton-on-Tees, men strandede under storm på en sandbanke i Tees Bay ca. 9. november 1896.

Med stort besvær lykkedes det redningsbåden fra Seaton at redde skipperens kone og barn og de 5 øvrige ombordværende.

Skibet kom tilbage i drift marts 1897 under navnet Morgenster.

Morgenster 25. okt. 1899 Harboøre[redigér | rediger kildetekst]

Tjalken Morgenster med skipper G.J. de Jong var på vej fra hjemstedet Groningen lastet med 140 ton kartofler til en stivelsesfabrik i Larvik, da den 25. oktober 1899 mellem kl. 5-6 inddrev ud for redningsstationen Flyvholm ved Harboøre (dvs. ved Rønlanger), uden levende folks medfølge.

En unavngiven tom båd inddrev syd for strandingsstedet (vistnok ved Vrist) og det menes den 4 mand besætning havde forsøgt redning i den, men druknede.

Ved strandauktion 5. januar 1900 solgtes skibet, som henstod med bundskade højt på stranden, til et konsortium i Nykøbing Mors, men først efter det var kastet helt op på stranden ud for Flyvholm, kunne det tætnes og 5. juni 1900 udsættes og indslæbes til sit nye hjemsted Nykøbing.

Skibet blev omdøbt Gudrun og i 1902 omtaklet til galease og skal være forlist i 1906.