Margrethe 1872 Hirsholmene: Forskelle mellem versioner

Spring til navigation Spring til søgning
Ribewiki>Hp
mNo edit summary
 
m (1 version importeret)
(Ingen forskel)

Versionen fra 9. aug. 2021, 03:08

13. nov. 1872 Margrethe[redigér | rediger kildetekst]

Galeasen Margrethe fra Nykøbing Falster var lastet med rug og noget frugt, da den under novemberstormen 1872 forliste nordvest for Græsholm ud for Frederikshavn, nærmere betegnet på Nordmandsrev eller Hirsholmenes nordvestrev, hvor man senere fandt henholdsvis en del af vraget og bundstykket totalt ituslået.

Fund af en skibsjolle, ruffet og en skibskiste med journal syd for Frederikshavn den 13. november indikerede skibets identitet og den 14. november inddrev på Kovsholm liget af skipper Roed uden frakke og støvler, som om han havde forsøgt at svømme ind til denne holm, men var bukket under. I hans lomme fandtes en pung med 17 rigsdaler.

Flere andre skibe gik til grunde i samme område og især nord for Frederikshavn inddrev en mængde vraggods.