Inga 27. april 1942 Vadehavet: Forskelle mellem versioner
Ribewiki>Hp m (Hp flyttede siden Inga 1942 Vadehavet til Inga 27. april 1942 Vadehavet uden at efterlade en omdirigering) |
HP (diskussion | bidrag) m (1 version importeret) |
(Ingen forskel)
|
Versionen fra 9. aug. 2021, 02:15
27. april 1942 Inga[redigér | rediger kildetekst]
Styrbjørn Inga af Kbh. |
OUHH |
Svendborg Skibsværft № 24 |
1921-1942 (21) |
Billedarkiv |
Historisk Atlas |
JMarcussen |
Skabelon:Gps |
✝ 1 ♥ 18 |
De 3 dampskibe Inga, Clara og Gunhild sejlede natten til den 27. april 1942 i konvoj fra Esbjerg mod Rotterdam med slukkede lanterner, da de i Nordsøen ud for Listerdyb kl. 0.45 blev angrebet af et fly fra lav højde. Heraf eksploderede 3 bomber i Ingas agterskib og midtskibshus.
Der opstod brand, som bredte sig til redningsbådene, maskinstop, lækage og redningsmateriellet var ødelagt, så assistance måtte tilkaldes fra de andre skibe. 1. og 3. maskinmester fandtes kvæstede i deres kamre.
Ved hjælp af Claras redningsbåd blev de 2 sårede og 11 mand af besætningen overført til dette skib. Kaptajnen, 4 mand af besætningen og en tysk ledsageofficer klarede brandslukningen og gik i den skadede motorbåd, hvorfra de kl. 2.30 optoges af en fiskekutter, som kom til stede.
I løbet af natten blev Inga gentagne gange angrebet af fly. Ved 5-tiden forsøgtes at komme ombord igen, men da vinden var frisket til hård kuling og skibet havde ca. 15° slagside og begyndte at synke med agterenden, blev forsøget opgivet, og fiskekutteren sejlede østpå ind til List på Sild.
Clara sejlede tilbage til Esbjerg med 3. maskinmesteren, som blev indlagt på hospitalet, hvorimod 1. maskinmesteren Aage Johansen i mellemtiden var død.