Gottfred 1895 Thyborøn: Forskelle mellem versioner

Spring til navigation Spring til søgning
Ribewiki>Hp
 
m (1 version importeret)
(Ingen forskel)

Versionen fra 9. aug. 2021, 01:39

5. okt. 1895 Gottfrid[redigér | rediger kildetekst]

Den skånske skonnertbrig Gottfrid/Gottfred med skipper L. P. Andersson var på vej fra Grimsby til hjemstedet Malmø lastet med kul, da den under en orkanagtig storm 4. oktober 1895 antagelig nærmede sig Lodbjerg Fyr i Sydthy, men det lykkedes ikke med forcerede sejl at klare landet nordefter.

I stedet lagdes sydover, men i løbet af natten arbejdede skibet sig meget læk og omtrent alle sejl sønderblæstes. På skibsråd besluttedes at landsætte, hvilket skete om morgenen omkring kl. 7.30 ud for Thyborøn.

Raketapparatet fra Thyborøn stod klar på stranden kl. 7.45 og i 2. forsøg opnåedes forbindelse til skibet, men ligesom redningstrossen var fastgjort ombord faldt masterne og skibet skiltes ad.

Af den 7 mand besætning kastedes 4 i søen og svømmede mod land, hvor de i bråddet bjærgedes af folk fra stranden. De sidste 3 klyngede sig til vraggods og optoges meget forkomne og forslåede af redningsbåden fra Thyborøn, som med besvær kom ud gennem den høje brodsø.

Der afholdtes 10. oktober søforklaring i Vestervig.