Doris 1919 Porto: Forskelle mellem versioner

Spring til navigation Spring til søgning
Ribewiki>Hp
m (Text replacement - "tons" to "ton")
 
m (1 version importeret)
(Ingen forskel)

Versionen fra 9. aug. 2021, 00:01

18. feb. 1919 Doris[redigér | rediger kildetekst]

Skonnerten Doris med den islandske skipper E. Eirikson afsejlede 8. februar 1919 fra Bilbao i Baskerlandet med 75 ton ballast mod Porto i Nordportugal og lå under storm 17.-18. februar underdrejet ved Póvoa de Varzim eller Vila do Conde 30-40 km nord for Porto.

Da man den 18. februar begyndte at sejle mislykkedes det at stagvende og da man hørte brændingen ankredes i stedet. Med begge ankre ude drev skibet så tæt på land, at man mente det var nødvendigt at søge redning ved at gå i bådene.

Da den ene jolle med 3 mand lå langs skibssiden ramtes den af en brodsø og knustes mod skibet. Det lykkedes at bjærge de 2, som begge var islændinge, tilbage i skibet, men den 19-årige kok Carl Chr. Christensen revedes bort af den stærke strøm og forsvandt, uanset der kastedes et redningsbælte ud efter ham.

En båd fra land reddede de 6 tilbageblevne overlevne, som bragtes til Porto.