Skibsforlis under Skånske Krig: Forskelle mellem versioner

Spring til navigation Spring til søgning
mNo edit summary
 
Linje 7: Linje 7:
==== 23. april 1676 [[Utklippan]] ====
==== 23. april 1676 [[Utklippan]] ====
De svenske fregatter Constatia og Charitas blev af kaptajn Johan Schinkel 22. april 1676 jaget ind til [[Utklippan]] syd for [[Karlskrona]], hvor de 23. april mellem kl. 20-24 blev angrebet af 3 danske fregatter og flere armerede fartøjer, så Charitas erobredes og svenskerne selv stak Constantia i brand.
De svenske fregatter Constatia og Charitas blev af kaptajn Johan Schinkel 22. april 1676 jaget ind til [[Utklippan]] syd for [[Karlskrona]], hvor de 23. april mellem kl. 20-24 blev angrebet af 3 danske fregatter og flere armerede fartøjer, så Charitas erobredes og svenskerne selv stak Constantia i brand.
[//marinehist.dk/DSR/C.pdf]


Den danske eskadre var udsendt af [[Niels Juel]] og ledet af Johan Behn på fregatten Hummeren.
Den danske eskadre var udsendt af [[Niels Juel]] og ledet af Johan Behn på fregatten Hummeren.
28. april-1. maj 1676 fulgte [[Invasion of Gotland (1676)|erobringen af Gotland]].
* [//marinehist.dk/orlogsbib/L/lykow-histefterret.pdf Samling af Historiske Efterretninger om Danske Søe-Officerer], af [[Johan Henrik Lützow|J.H. Lützow]] (1788) [//kb.dk/e-mat/dod/130020578212.pdf]
* [//marinehist.dk/orlogsbib/L/lykow-histefterret.pdf Samling af Historiske Efterretninger om Danske Søe-Officerer], af [[Johan Henrik Lützow|J.H. Lützow]] (1788) [//kb.dk/e-mat/dod/130020578212.pdf]


Linje 15: Linje 18:


{{:Kjøbenhavn 15. juli 1676 Gøteborgs skærgård}}
{{:Kjøbenhavn 15. juli 1676 Gøteborgs skærgård}}
==== 31. maj-1. juni 1677 [[Slaget ved Møn]] ====
==== 31. maj-1. juni 1677 [[Slaget ved Møn]] ====
Svenskerne mistede 8 skibe, bl.a.:
Svenskerne mistede 8 skibe, bl.a.:

Nuværende version fra 16. dec. 2024, 17:26

Skånske Krig 1675-79[redigér | rediger kildetekst]

1. feb. 1676 Flyvende Hjort[redigér | rediger kildetekst]

Flyvende Hjort
Th. Lindsay, Kbh.
1663-1675 (12)
Sort Registrant
Three Decks

Orlogsfregatten Flyvende Hjort benyttedes ikke i hovedflåden, men kun til konvoj og transport.

Ved starten af Skånske Krig i efteråret 1675 afløstes dens chef Jean de Vogel af Johan Behn, da denne ankom til Elben med fregatten Hummeren og de byttede skib.

Flyvende Hjort løb 1. februar 1676 på grund vistnok under kamp med svenskere på Elben, hvor halvdelen af besætningen reddede sig med de bedste ting fra skibet, som de stak i brand for at undgå overtagelse af fjenden.

Johan Behn rejste til København, hvor han straks efter igen overtog kommandoen over Hummeren.

23. april 1676 Utklippan[redigér | rediger kildetekst]

De svenske fregatter Constatia og Charitas blev af kaptajn Johan Schinkel 22. april 1676 jaget ind til Utklippan syd for Karlskrona, hvor de 23. april mellem kl. 20-24 blev angrebet af 3 danske fregatter og flere armerede fartøjer, så Charitas erobredes og svenskerne selv stak Constantia i brand. [1]

Den danske eskadre var udsendt af Niels Juel og ledet af Johan Behn på fregatten Hummeren.

28. april-1. maj 1676 fulgte erobringen af Gotland.

1. juni 1676 Slaget ved Øland[redigér | rediger kildetekst]

Søslaget ved Øland under den Skånske Krig udkæmpedes 1. juni 1676 mellem den svenska flottan og en dansk-hollandsk flåde under ledelse af Cornelis Tromp og Niels Juel i det vestre Gotlandshav øst for det sydlige Øland.

1. juni 1676 Kronan[redigér | rediger kildetekst]
Kronan
F. Sheldon, Stockholm
1672-1676 (4)
DigitaltM / KulturNav
Three Decks
Wrecksite 
56.4433°N 16.7°Ø 🧭
Video: [3] [4] [5]
http://regalskeppetkronan.se
✝ (758) ♥ 42

Under de indledende manøvrer før middag kommanderede den svenske admiral Lorentz Creutz den ældre på flagskibet Kronan en hurtig drejning, hvorved hans skib fik slagside og en brændende lunte faldt ned i krudtmagasinet, så skibet sprang i luften. Admiralen døde selv og kun 42 overlevende skal være reddet af den 800 mand besætning.

Vraget genfandtes 1980 af vragdykkeren Anders Franzén på 26 meters dybde 3 sømil øst for Hulterstad på det sydøstlige Øland.

Kanoner, guldmønter og meget andet er udstillet på Kalmar läns museum.

Tidsskrift

Nyere avis

1. juni 1676 Svärdet[redigér | rediger kildetekst]
Svärdet
Voss, Stockholm
1662-1676 (14)
Three Decks
Wrecksite 
Video: [6]
✝ (630) ♥ (50)

Efter Kronans eksplosion overtog admiral Claas Uggla på Svärdet ledelsen og var i kamp i 1½ time indtil stormasten blev skudt af og skibet sattes i brand af en hollandsk tender. Herved omkom også 630 mand og omkring 50 overlevede.

På vej tilbage forliste også Riksäpplet 5. juni i Stockholms skærgård.

Vraget af Svärdet genfandtes 2011.

Nyere avis

Bog

Derudover gik det svenske skib Äpplet om aftenen på grund og sank

15. juli 1676 Kjøbenhavn[redigér | rediger kildetekst]

Kjøbenhavn
Neustadt
1657-1676 (19)
Sort Registrant
Three Decks
57.6957°N 11.687°Ø 🧭

Saltkompagniets skib Kjøbenhavn udlejedes 1657 til flåden og anvendtes i en eskadre af 3 skibe på Elben. I 1663 solgtes det til flåden og på en rejse til Arkhangelsk i 1666 strandede det på Saltholm og blev hævet og kølhalet.

I forbindelse med den norske statholder Gyldenløves planer om tilbageerobring af Bohuslen under den Skånske Krig slog en eskadre af 6 orlogsskibe under ledelse af Markor Rodsteen lejr ved Gullholmen nær Lysekil, inden der 15. juli 1676 fortsattes sydpå for at opsætte en blokade af Gøteborgs skærgård.

Ud for Vinga sigtedes en mindre svensk eskadre under ledelse af Erik Sjöblad, som fortrak ind til Gøteborg, og de norske skibe fulgte efter, men fortrak ind i den nordlige skærgård mellem Hönö og Grötö for at ankre i Kalvsund, hvor der imidlertid skete det, at det sidstkommende skib Kjøbenhavn med kaptajn Søren Orning grundstødte på et undersøisk skær.

Med vinden i ryggen havde de øvrige norske skibe svært ved at komme til hjælp og mens besætningen var ved at evakuere udnyttede Sjöblad situationen og bordede skibet, hvor den resterende del af besætningen, heriblandt Orning toges til fange.

Efter nogen tid fik svenskerne trukket skibet af grunden, men det stødte igen imod og eksploderede pludselig af uopklarede årsager og sank lige øst for Grötö.

Rester af et vrag fundet omkring år 2000 ved en nyanlagt mole på østsiden af Grötö har vist sig med stor sandsynlighed at være dette skib.


31. maj-1. juni 1677 Slaget ved Møn[redigér | rediger kildetekst]

Svenskerne mistede 8 skibe, bl.a.:

  • linjeskibet Wrangels Palais, overtaget af danskerne
  • Calmars Castel med 74 kanoner blev ved overgivelsen til Churprindsen gennemskudt 2 gange i bunden af dets chef Thiesen og måtte landsættes under Falster, blev udlosset af nogle galioter efter Bielckes anvisning, men kunne ikke bjærges
  • Amarant

1. juli 1677 Søslaget i Køge Bugt[redigér | rediger kildetekst]

Svenskerne mistede 8 orlogsskibe, bl.a.:

  • Draken
  • Mars, taget af Tre Løver
  • (Julius) Cæsar med 60 kanoner og dets chef Erik Petersen taget til fange af Churprinsen
  • Flygande Wargen
  • Svenska Lejonet, overgav sig til Enighed

5. dec. 1678 Soseforliset ved Bornholm[redigér | rediger kildetekst]

Soseforliset 1678
✝ (2200) ♥ 1700

Efter Christian 5.'s indtagelse af Stralsund udstedtes lejdebrev til den fordrevne svenske garnison ifølge aftale med den allierede kurfyrst Frederik Vilhelm den Store af Brandenburg-Preussen, der arrangerede en konvoj af troppetransportskibe fra svensk Forpommern til Kalmar anført af en brandenborgsk fregat, mens kurfyrsten selv afskar den svenske feltmarskal Henrik Horn i Østprøjsen fra forbindelse til Østersøen ved sin store slædefart over det kuriske hav, således at svenskerne kunne landsættes i behørig afstand til danske invasionsstyrker i Skåne.

Konvojen bestående af 24 skibe fra forskellige nationer afsejlede 4. december 1678 om eftermiddagen fra Peenemünde ved Greifswalder Bodden syd for Rygen i vestsydvestlig vind, men under en snebyge den følgende nat ved 1-tiden løb den anførende fregat på grund ved Bornholms sydkyst.

Fregatten med den brandenborgske kommandør van Bevern kom straks løs og 6 følgende skibe nåede at dreje af i tide, men de øvrige 17 grundstødte i omegnen af Sose Odde og i bugten østfor.

Af skibenes skæbne kan nævnes, at der deltog 8 svenske, hvoraf Dufvan, Posthornet, galliot № 7 nåede til Kalmar, hvorimod №6 forliste med arkivalier, bojerten №13 forliste med heste og kaperfregatten Stralsundske Falck strandede, men blev bjærget og indgik i den danske flåde.

Derudover deltog 4 brandenborgske skibe, hvoraf Rote Löw forliste, 4 skibe fra Kolberg, hvoraf mindst 1 forliste, 4 mindre skibe fra Lybæk, hvoraf 2 landsatte soldater på Bornholm og vente tilbage til Pommern, de 3 stettinske skibe St. Maria, St. Peter og Stettinischer Jungfer, hvis besætninger kort efter frigaves fra Bornbolm, menes forlist, og endelig deltog et enkelt hollandsk skib.

Af den ifølge artilleriofficer Sörbladt medbragte svenske belejringsskyts af 87 kanoner nåede en del til Kalmar med galiot № 7 og i foråret 1679 bjærgedes 36 til København af en rådmand fra Helsingør, heraf 27 fra kaperfregatten Stralsundske Falck. De bjærgede jernkanonerne blev på Bornholm til øens forsvar og bronzekanonerne kom på Tøjhuset, hvoraf en enkelt i 1873 opfiskedes fra det i søslaget i Køge Bugt 1710 forliste linjeskib Dannebroge. Foruden kanonen, har Krigsmuseet bevaret 19 ud af 22 bjærgede faner fra de forliste skibe.

Af de over 3000 i Peenemünde indskibede svenskere og ialt 4000 ombordværende personer, heraf 600 kvinder og børn, skal omkring 1700 have overlevet og 1.583 være begravet på Bornholm.

I nyere tid indleveredes fra Lille Bakkegård ca. 1 km øst for Sose Odde en del fund til Bornholms Museum og en erhvervsdykker havde 1939 tilladelse til at dykke i området. En lokal sommerhusbeboer havde snorkeldykket på et vrag ved Sose Odde, som 1981 genfandtes på 2 meter vand af sportsdykkere og samme år frilagdes af Bornholms Museum. Et par uger senere var det igen helt sandgået. [9] [10] [11] [12]

2. juli 1679 Enigheden[redigér | rediger kildetekst]

Prins Christian /
Prinsesse Charlotte
Enigheden
Robbins, Christiania
1651-1679 (28)
30 k.
Sort Registrant
Three Decks
56°39.043'N 16°22.734'Ø 🧭

Det danske orlogsskib Eenighed/Enighed/Enigheden deltog under Skånske Krig 1677 i slaget ved Møn og søslaget i Køge Bugt med chef Andreas Dreyer og havde da 62 kanoner og 260 mand besætning. [13]

Med samme chef deltog skibet i Niels Juel eskadre i forfølgelsen af den svenske flåde med Hans Wachtmeister, der fra Bornholm 27. juni 1679 trak ind i Kalmarsund og ankrede ved halvøen Stensö syd for Kalmar, hvor der var mindre træfninger 28. og 30. juni, hvorefter svenskerne flyttede tættere på Kalmars havn i læ af Grimskär.

Danskerne, som havde afventet sydfor ved Värnanäs, angreb fjenden 2. juli 1679 om morgenen ved at sende de 3 brandskibe St. Peder, St. Johannes og Enigheden ind mod havnen, hvor indløbet delvis blokeredes, men ellers uden virkning, idet St. Peder bortbugseredes af svenskerne, Enigheden med 30 kanoner sank øst for Grimskär og St. Johannes sank muligvis lige ved siden af.

Omkring år 1908 bjærgedes 10 kanoner fra Enigheden, hvoraf 6 er opstillet ved Kalmar Slot.

Bog

Nyckeln som kirkeskib på Øland

20. juli 1679 Nyckeln[redigér | rediger kildetekst]

Nyckeln
Day, Bodekull, Karlshamn
1665-1679 (14)
86 k.
DigitaltMuseum
Three Decks
56°41.263'N 16°23.84'Ø 🧭
✝ 375 ♥ 43

Det svenske orlogsskib Nyckeln deltog under Skånske Krig 1676 i slaget ved Øland med chef Johan Bär og året efter i søslaget i Køge Bugt med admiral Hans Wachtmeister.

Frans Lauw var chef, da skibet 20. juli 1679 blev jaget sydpå i Kalmarsund af den danske flåde under ledelse af viceadmiral Henrik Span med skibene Victoria, Christianus Quartus, Neptunus og Flyvende Hjort, der skød det i brand, så det efter 3 timers kamp eksploderede og sank 1 km nord for Ølandsbroen på Kalmar-siden.

Efter skibet var gået på grund styredes 3 danske brandskibe hen mod det, deriblandt Pelikanen.

Af den 418 mand besætning opsamledes ca. 90 af danskerne, men vistnok kun 43 overlevede. Den danske fregat Flyvende Hjort med chef Bagge Knudsen Busch reddede 13.

Ved branden blev de 86 kanoner stærkt ødelagte og de 2 sidst bjærgede er opstillet ved Kalmar Slot.

Bog

Tidsskrift


9. sep. 1679 Lossen[redigér | rediger kildetekst]

Lossen
Harmensen, Bremerholm
1673-1679 (6)
30 k.
Sort Registrant
Three Decks

Den danske orlogsfregat Lossen byggedes vinteren 1672-73 på Bremerholm af skibsbygmester Matthijs Harmensen.

Skibet var udrustet med 30 kanoner og 84 mand, da det med chef P. Linneberg i Jens Rodsteens 3. eskadre deltog i søslaget i Køge Bugt 1. juli 1677, hvor én af mandskabet dræbtes og en anden blev hårdt såret.

I 1678 udrustedes skibet til en eskadre under chef L. Cools og 1679 var chefen Heinrich Müller under admiral Markor Rodsteen, men på Københavns Red 9. september 1679 kom skibet i brand og blev ganske ødelagt.

Avisartikler

sep. 1679 Norske Løve[redigér | rediger kildetekst]

Norske Løve
Krabbe, Nyholm
1665-1679 (14)
3 m. 76 k.
JMarcussen
Orlogsbasen
Sort Registrant
Three Decks

Orlogsfregatten Norske Løve var aktiv i Skånske Krig og deltog 1679 i admiral Markor Rodsteens eskadre, men forliste i september ved Svaneke på Bornholm på vej hjem. Udgik af flåden, men blev muligvis repareret.

Hentet fra "https://vragwiki.dk/w/index.php?title=Skibsforlis_under_Skånske_Krig&oldid=230545"