Maria 1523 Walcheren: Forskelle mellem versioner
HP (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "=== 1518 Tallinn === {{sk | navn=Maria | værft=Bremerholm? | år=1514-(1525) | sort=M }} Det store orlogsskib eller såkaldte hovedskib Maria menes bygget mellem 1510-14 i København under Kong Hans og sønnen Christian 2., sandsynligvis af samme bygmester Hans/Johan, der i 1510 færdigbyggede karavellen ''Engelen'' i Sønderborg. Om skibene som antaget var bygget på det nyetablerede orlogsværft Engels...") |
HP (diskussion | bidrag) m (added Category:Vest-Agder using HotCat) |
||
| Linje 46: | Linje 46: | ||
[[Kategori:Zeeland|1523]] | [[Kategori:Zeeland|1523]] | ||
[[Kategori:Stranding|1523]] | [[Kategori:Stranding|1523]] | ||
[[Kategori:Vest-Agder|1531]] | |||
</noinclude> | </noinclude> | ||
Versionen fra 5. dec. 2024, 21:19
1518 Tallinn[redigér | rediger kildetekst]
| Maria |
| Bremerholm? |
| 1514-(1525) |
| Sort Registrant |
Det store orlogsskib eller såkaldte hovedskib Maria menes bygget mellem 1510-14 i København under Kong Hans og sønnen Christian 2., sandsynligvis af samme bygmester Hans/Johan, der i 1510 færdigbyggede karavellen Engelen i Sønderborg. Om skibene som antaget var bygget på det nyetablerede orlogsværft Engelsborg på Slotø i Nakskov Fjord er tvivlsomt.
I 1517 var Maria Christian 2.'s flagskib med Søren Norby på et mislykket togt mod Stockholm, hvorefter skibet under dårligt vejr søgte nødhavn i Tallinn/Reval.
I 1518 endte et nyt togt mod Stockholm med våbentilstand og Maria led igen havari og måtte overvintre i Reval. Skibets bygmester Hans sendtes dertil for at forestå kalfatring og udskiftning af stormasten, som ikke kunne fremskaffes i fuld længde og måtte erstattes af kortere stykker. Et nyt anker til skibet afsendtes 28. marts 1519 fra Danzig.
Et par østjyske kalkmalerier menes at forestille Maria i havsnød, således i Udbyneder kirke sydøst for Hadsund med den bedende konge ombord og i Ebeltoft kirke dateret til 1521 med skibet under varpning.
1523 Zeeland[redigér | rediger kildetekst]
Efter det stockholmske blodbad i 1520 flygtede den upopulære Christian 2. i 1523 med sin familie ombord på det mindre orlogsskib Løven fra København, men eskadren af ca. 18 skibe splittedes under storm i Skagerrak og var først i maj 1524 samlet i Veere på Walcheren. Maria var da uheldig at løbe ind i dyndet ved Armoyen (?) i Zeeland og blev læk, men reddede sig senere ind til Veere.
Kongen var i pengeproblemer og måtte så vidt vides i 1525 sælge Marie til en købmand fra Genova for den latterligt lave pris af 4700 gylden, men om skibets endelige skæbne vides intet videre.
1531 Farsund?[redigér | rediger kildetekst]
Der hævdes, at Christian 2. efter have fået udbetalt sin store medgift, havde Maria med i sin eskadre til Norge, hvor det var et af 2 større skibe, som i efteråret 1531 skal være forlist ud for Farsund vest for Lindesnes, hvorved krigskassen til aflønning af de 7000 lejesoldater uheldigvis også gik tabt.
Den norske forskningsgruppe Epoke har med bistand fra Sjøforsvaret og Søværnet i 2023 og 2024 eftersøgt vraget med moderne udstyr.
Bog
- Udi dette Aar lod Kong Hans bygge tvende store Skibe / Engelen og Mariam / huert paa Fire hundrede Lester / deris lige icke tilforn haffde veret udi Øster Søen - Kong Hansis Krønicke, af Arild Huitfeldt (1599)
- Kong Hans lod bygge hovedskibe!, af Asbjørn Starcke, Marinehistorisk Tidsskrift 1996-2
Nyere avis
- Mission har været hemmelig indtil nu: Dansk krigsskib på 500 år jages på havets bund - dr.dk 26. aug. 2023
- Søværnet bruger undervandsdroner i historisk vragjagt - Søfart 28. aug. 2023
- Stor eftersøgning: Søværnet jagter historiske vragrester i Norge - maritime.direct 28. aug. 2023
- Jagten på orlogsskibet Maria - Havmiljøvogteren forår 2024