Najade 1859 Krage: Forskelle mellem versioner

Spring til navigation Spring til søgning
mNo edit summary
mNo edit summary
Linje 8: Linje 8:
| liv=4 | død=3
| liv=4 | død=3
}}
}}
[[Hamborg]]-[[skonnertbriggen]] Najade med skipper D. Lafrenz (fra [[Femern]]) havde i [[Bisserup]] og [[Mullerup, Drøsselbjerg|Mullerup]] på Sjælland indtaget en ladning [[byg]] og afsejlede så vidt huskedes 21. december 1858 mod [[Leith]] i Skotland, men næste dag stødte den på grund i [[Storebælt]] og blev stående i 4 dage, indtil den omsider kom af uden skade.
[[Hamborg]]-[[skonnertbriggen]] Najade med skipper D. Lafrenz (fra [[Femern]]) havde i [[Bisserup]] og [[Mullerup, Drøsselbjerg|Mullerup]] på Sjælland indtaget en ladning [[byg]] og afsejlede 21. december 1858 mod [[Leith]] i Skotland, men næste dag stødte den på grund i [[Storebælt]] og blev stående i 4 dage, indtil den omsider kom af uden skade.


Pga. modvind ankredes i Kattegat ved Anholt og et par dage tilbragtes i Nyborg, inden der ankredes i [[Ålbæk Bugt]] og Skagen passeredes sammen med andre skibe.
Pga. modvind ankredes i Kattegat ved Anholt og et par dage tilbragtes i Nyborg, inden der ankredes i [[Ålbæk Bugt]] og Skagen passeredes sammen med andre skibe.


=== 12. jan 1859 [[Krage Strand]] ===
=== 12. jan. 1859 [[Krage Strand]] ===
Den 10. januar mistede skibet under storm i [[Skagerrak]] skansebeklædningen og blev læk og den 12. januar blev pumperne ubrugelige og skibet kunne ikke styres fra land, så ved 15-tiden landsattes på [[Krage Strand]] syd for [[Hirtshals]].
Under storm i [[Skagerrak]] mistede skibet 10. januar skansebeklædningen og blev læk og den 12. januar blev pumperne ubrugelige og skibet kunne ikke styres fra land, så der sattes nødflag og ved 15-tiden landsattes på [[Krage Strand]] syd for [[Lilleheden]] ([[Hirtshals]]), hvor galeasen ''[[Amalies Minde 1865 Bjerre ved Udbyneder|Amalies Minde]]'' var strandet samme morgen.


Redningsvæsenet havde fulgt skibets krydsning inden landsætningen, men pga. ufremkommelighed var hjælp først fremme ½ time efter.
Fra Lilleheden ilede blandt andet pastor Friis i [[Horne Sogn, Hirtshals|Horne]] til strandingsstedet og han observerede 3 mand fastsurret i fokkemasten og 4 mand forsamlet på agterdelen.
Alt gjordes til den 7 mand besætnings redning, men ulykkeligvis druknede en ændre matros (kaldet konstablen), styrmanden og skipperen.


Efter 1½ time blev de sidste 4 overlevende bjærget fra agterdelen af en redningsbåd fra land.
Pga. ufremkommelighed nåede [[raketapparat]]et (vistnok fra Lilleheden) først frem ½ time efter indstrandingen og da var skibet ved at brække over og de skibbrudne så udmattede, at den ene hang helt livløs i takkelagen.
 
Raketapparatet affyredes 2 gange, men de skibbrudne opgav at foretage sig noget og endelig ankom først redningsbåden fra Tornby og lidt efter også den fra Lilleheden, som med mange uheld havde måttet transporteres gennem næsten ufarbare klitbakker.
 
Det lykkedes den først ankomne redningsbåd 1½ time efter strandingen at bjærge 4 overlevende fra skibets agterdel, der i mellemtiden havde løsrevet sig og var drevet tættere mod land.
 
De 3 fra fokkemasten, som var en ældre matros kaldet konstablen, styrmanden og skipperen, druknede alle.
 
Den druknede 58-årige skipper begravedes 19. januar i [[Tornby]].
Liget af en ubekendt sømand inddrevet på [[Tornby Strand]] 14. februar, kan ligeledes have tilhørt besætningen.


{{kb|21695715#410191,75914742|Tornby|a=1859-1-12}}
{{kb|21695715#410191,75914742|Tornby|a=1859-1-12}}

Versionen fra 26. nov. 2024, 07:20

22.-26. dec. 1858 Storebælt[redigér | rediger kildetekst]

Hamborg-skonnertbriggen Najade med skipper D. Lafrenz (fra Femern) havde i Bisserup og Mullerup på Sjælland indtaget en ladning byg og afsejlede 21. december 1858 mod Leith i Skotland, men næste dag stødte den på grund i Storebælt og blev stående i 4 dage, indtil den omsider kom af uden skade.

Pga. modvind ankredes i Kattegat ved Anholt og et par dage tilbragtes i Nyborg, inden der ankredes i Ålbæk Bugt og Skagen passeredes sammen med andre skibe.

12. jan. 1859 Krage Strand[redigér | rediger kildetekst]

Under storm i Skagerrak mistede skibet 10. januar skansebeklædningen og blev læk og den 12. januar blev pumperne ubrugelige og skibet kunne ikke styres fra land, så der sattes nødflag og ved 15-tiden landsattes på Krage Strand syd for Lilleheden (Hirtshals), hvor galeasen Amalies Minde var strandet samme morgen.

Fra Lilleheden ilede blandt andet pastor Friis i Horne til strandingsstedet og han observerede 3 mand fastsurret i fokkemasten og 4 mand forsamlet på agterdelen.

Pga. ufremkommelighed nåede raketapparatet (vistnok fra Lilleheden) først frem ½ time efter indstrandingen og da var skibet ved at brække over og de skibbrudne så udmattede, at den ene hang helt livløs i takkelagen.

Raketapparatet affyredes 2 gange, men de skibbrudne opgav at foretage sig noget og endelig ankom først redningsbåden fra Tornby og lidt efter også den fra Lilleheden, som med mange uheld havde måttet transporteres gennem næsten ufarbare klitbakker.

Det lykkedes den først ankomne redningsbåd 1½ time efter strandingen at bjærge 4 overlevende fra skibets agterdel, der i mellemtiden havde løsrevet sig og var drevet tættere mod land.

De 3 fra fokkemasten, som var en ældre matros kaldet konstablen, styrmanden og skipperen, druknede alle.

Den druknede 58-årige skipper begravedes 19. januar i Tornby. Liget af en ubekendt sømand inddrevet på Tornby Strand 14. februar, kan ligeledes have tilhørt besætningen.

Tornby kirkebog & avisartikler

Tidsskrift