Redningsbåd 26. marts 1885 Vorupør: Forskelle mellem versioner
HP (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
HP (diskussion | bidrag) m (added Category:Gravsten using HotCat) |
||
Linje 38: | Linje 38: | ||
[[Kategori:Brodsø|1885-3-26]] | [[Kategori:Brodsø|1885-3-26]] | ||
[[Kategori:Kæntring|1885-3-26]] | [[Kategori:Kæntring|1885-3-26]] | ||
[[Kategori:Gravsten|1885-3-26]] | |||
</noinclude> | </noinclude> |
Nuværende version fra 17. nov. 2024, 04:38
26. marts 1885 Vorupør[redigér | rediger kildetekst]
? af Nr. Vorupør |
1852-1885 (33) |
✝ 8 ♥ 8+2+1 |
Den 26. marts 1885 om morgenen var nogle kystbåde fra fiskerlejet Vorupør sejlet ud på fiskeri i smukt vejr og sydøstenvind, men henad formiddagen rejste søen sig og vinden slog om i storm fra vest.
Redningsbåden fra Nørre Vorupør bemandedes med 9 indkomne fiskere, der roede ud og bjærgede mandskaberne fra 2-3 bådelav, ialt 10 fiskere, men på vej ind kom båden på yderste revle skæv af søen da bådslæbet svigtede, så den ramtes af en brodsø og kæntrede med de 19 mænd, som røg i vandet 200 favne fra land.
Et kvarters tid gik inden hjælp fra land var fremme i form af en båd med 6 mænd fra Nørre Vorupør, der bjærgede 7 af redningsfolkene alle iført redningsbælte og en af fiskerne. Desuden bjærgede en pram med 3 mænd sammesteds fra de 2 andre redningsfolk og en pram fra Sønder Vorupør med 3 mænd bjærgede fiskeren Chr. Bach Christensen, der havde holdt sig til en åre, mens 2 af hans unge sønner druknede.
Ulykken overværedes af 18 fiskere fordelt i 4 både ventende udenfor broddet. De søgte nordpå til Hanstholm, hvor de nåede frelste i land uden hjælp fra redningsvæsenet.
Ligene af alle 8 ud for Vorupør forulykkede drev i land, de fleste Klitmøller, og førtes til deres hjem, inden de langfredag 3. april begravedes i en fællesgrav på Vorupørs gamle kirkegård, hvor der rejstes en mindesten med deres navne og bibel-citatet:
Syndens sold er døden, men guds nådegave er et evigt liv i Kristus Jesus Vorherre
Syd for Vorupør ved Stenbjerg gik det også galt for nogle mindre fiskerbåde, hvorved 4 druknede og ved Harboøre druknede også 2 fiskere.
Vorupør kirkebog & avisartikler
- En sørgelig Ulykke, den størst i mange Aar, er igaar passeret herpaa Kysten ved Vorupør, ... - Thisted Amtsavis fredag d. 27. marts 1885
- 12 Fiskere druknede - Thisted Amtstidende 27. marts 1885
- Den Katastrofe, der iforgaars tildrog sig ved Vorupør, ... - Thisted Amtsavis 28. marts 1885
- De ved Vorupør Forulykkedes Lig ere nu opdrevne, ... - Thisted Amtsavis 30. marts 1885
- Ved den Ulykke, der overgik Vorupør og Stenbjerg Fiskerbefolkning den 26. Marts, ... - Thisted Amtstidende 1. april 1885
- Til de forulykkede Fiskeres Efterladte ... - Thisted Amtsavis 1. april 1885