Nyeborg 2. april 1801 Københavns Toldbod: Forskelle mellem versioner
HP (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "thumb|left|[[Carl Adolph Rothe]] === Nyborg === {{sk | navn=Nyborg | år=1787-1801 | værft=Gerner, Bodenhoffs P. | kap=C.A. Rothe | l=252 | m=2 | trap=Nyeborg_(1786) | sort=N | three=18186 | skipp=922 4 | død=24+4 | liv=196 | sår=(30 sårede) }} Den såkaldte kavalleripram eller -skonnert Nyborg/Nyeborg blev bygget 1786-87 af rundtømmer og var normeret til 222 mand bes...") |
HP (diskussion | bidrag) m (→Nyborg) |
||
Linje 13: | Linje 13: | ||
| død=24+4 | liv=196 | sår=(30 sårede) | | død=24+4 | liv=196 | sår=(30 sårede) | ||
}} | }} | ||
Den såkaldte | Den såkaldte kavaleri[[pram]] eller -[[skonnert]] Nyborg/Nyeborg blev bygget 1786-87 af rundtømmer og var normeret til 222 mand besætning og 22 stk. 24-pundige jernkanoner. | ||
==== 2. april 1801 [[Kongedybet]] mellem [[Jylland april 1801 Sydlige Middelgrund|Jylland]] og [[Rendsborg 2. april 1801 Refshaleøen|Rendsborg]] ==== | ==== 2. april 1801 [[Kongedybet]] mellem [[Jylland april 1801 Sydlige Middelgrund|Jylland]] og [[Rendsborg 2. april 1801 Refshaleøen|Rendsborg]] ==== | ||
Linje 22: | Linje 22: | ||
==== 2. april 1801 [[Københavns Toldbod]] ==== | ==== 2. april 1801 [[Københavns Toldbod]] ==== | ||
Ved at sætte sejl på de 2 forreste master bragtes prammen indenfor [[Trekroner (ø)|Trekroner]] med | Ved at sætte sejl på de 2 forreste master bragtes prammen indenfor [[Trekroner (ø)|Trekroner]] med kavaleriprammen Aggershuus på slæb, men var så beskadiget, at den sank, da den havde nået [[Københavns Toldbod]]. | ||
På kort er den markeret som vrag XXIII. | På kort er den markeret som vrag XXIII. | ||
Versionen fra 8. nov. 2024, 12:11
Nyborg[redigér | rediger kildetekst]
Nyborg |
Gerner, Bodenhoffs P. |
1787-1801 (14) |
C.A. Rothe |
252 læst 2 m. |
Orlogsbasen |
Sort Registrant |
Three Decks |
✝ 24+4 ♥ 196 (30 sårede) |
4 ⛵ |
Den såkaldte kavaleripram eller -skonnert Nyborg/Nyeborg blev bygget 1786-87 af rundtømmer og var normeret til 222 mand besætning og 22 stk. 24-pundige jernkanoner.
2. april 1801 Kongedybet mellem Jylland og Rendsborg[redigér | rediger kildetekst]
Under slaget på Reden 2. april 1801 havde den under kommando af kaptajnløjtnant C.A. Rothe plads bag defensionslinjen ved Kongedybet og var udrustet med 20 stk. 24-pundige jernkanoner og i alt 221 mand besætning.
Den var i kamp med 3 fregatter og 2 brigger, samt orlogsskibet Russel og da der kl. 13.30 kun var en brugelig kanon tilbage og ¼ af mandskabet var dræbt eller såret, kappedes tovene.
2. april 1801 Københavns Toldbod[redigér | rediger kildetekst]
Ved at sætte sejl på de 2 forreste master bragtes prammen indenfor Trekroner med kavaleriprammen Aggershuus på slæb, men var så beskadiget, at den sank, da den havde nået Københavns Toldbod. På kort er den markeret som vrag XXIII.
Af besætningen kom 153 mand friske i land, 28 døde, 30 var sårede og 10 borteblev uden efterretning.
Som hædersbevisning uddeltes guldmedalje til kaptajnløjtnant og senere viceadmiral C.A. Rothe, månedsløjtnant J.A. Thellesen og såret månedsløjtnant J. Lund, samt sølvmedalje til 4 andre.
- Mindeskrift i Anledning af Hundredaarsdagen for Slaget paa Reden den 2. April 1801, af P.C. Bundesen, Tidsskrift for Søvæsen 1901, s. 173 [1]
- Vragene i Øresund af danske krigsskibe fra 1801 og 1807, af Hansen & Bjerg Marinehistorisk Tidsskrift 1974
Bog
- Modtagerne af medaljen for slaget på Reden 2. april 1801, af Peter J. Jørgensen (1976)