Jylland april 1801 Sydlige Middelgrund: Forskelle mellem versioner
HP (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
HP (diskussion | bidrag) m (→Jylland) Tag: Tilbagerullet |
||
Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Peter Johan Wleugel (1766-1835).jpg|thumb|left|P.J. Wleugel på [[commons:Category:Peter Johan Wleugel|commons]]]] | [[Fil:Peter Johan Wleugel (1766-1835).jpg|thumb|left|P.J. Wleugel på [[commons:Category:Peter Johan Wleugel|commons]]]] | ||
{{:Sværdfisken april 1801 Københavns Red}} | |||
=== Jylland === | === Jylland === | ||
{{sk | {{sk |
Versionen fra 7. nov. 2024, 17:17
Sværdfisken[redigér | rediger kildetekst]
Sværdfisken |
Krabbe, Gammelholm |
1764-1801 (37) |
S. Sommerfeldt |
233 læst 3 m. 18 k. |
Orlogsbasen |
Sort Registrant |
Three Decks |
✝ 18+4 ♥ (140) (15 sårede) |
1 ⛵ |
Defensionsskonnerten Sværdfisken byggedes 1764 til normeret 150 mand besætning og 18 stk. 24-pundige kanoner og blev vistnok efter efter ombygning i 1784 eller 1793 anvendt til transport af kanoner.
2. april 1801 Kongedybet mellem Cronborg og Jylland[redigér | rediger kildetekst]
Under slaget på Reden 2. april 1801 var den i Kongedybet under kommando af sekondløjtnant Søren Siemensen Sommerfeldt som skytpram med ialt 176 mand besætning.
Den kæmpede tappert med blandt andet Ardent indtil ⅓ af mandskabet var ukampdygtig og alle kanoner ødelagt, så 31 sendtes i land med bådene inden de resterende kl. 14.30 overgav sig.
april 1801 Københavns Red (Hollænderdybet?)[redigér | rediger kildetekst]
Vraget afbrændtes af fjenden og kan være identisk med det i 1846 undersøgte vrag XX i Hollænderdybet nord for Ryggen, men det kan også være Søhesten.
Som hædersbevisning uddeltes guldmedalje til sekondløjtnant S.S. Sommerfeldt og den sårede månedsløjtnant H.N. Randleff, samt 4 sølvmedaljer.
Jylland[redigér | rediger kildetekst]
Jylland |
F. Krabbe, Nyholm |
1762-1801 (39) |
Erik O. Branth |
1179 læst 2 d. 54 k. |
Orlogsbasen |
Sort Registrant |
Three Decks |
✝ 28+7 ♥ 359 (36 sårede), 31? |
5 ⛵ |
Linjeskibet Jylland blev 1760-62 bygget på Nyholm til en normeret besætning på 667 mand og 70 kanoner.
2. april 1801 Kongedybet mellem Sværdfisken og Nyborg[redigér | rediger kildetekst]
Under slaget på Reden 2. april 1801 anvendtes det på søndre flanke i Kongedybet som blokskib bestykket med 26 st. 24-pundige og 26 stk. 18-pundige kanoner og 425 mand besætning, kommanderet af den norsk-fødte kaptajn Erik O. Branth.
Det blev angrebet af de britiske linjeskibe Ardent og Russel, samt 2 brigger på hver 18 kanoner og slogedes tappert indtil der kun var én brugbar kanon.
Af besætningen døde 28 og 7 senere, mens 250 inklusiv kaptajn Branth blev taget til fange og 73 kom friske i land. Ifølge uofficiel oplysning var der 99 døde og sårede.
april 1801 Sydenden af Middelgrunden[redigér | rediger kildetekst]
Skibet blev plyndret og afbrændt ved sydenden af Middelgrunden, hvor det i februar 1802 viste sig at være forskubbet af isen og på et kort er afmærket som vrag I nord for vrag II Prøvestenen og vrag III Wagrien.
Som hædersbevisning uddeltes guldmedalje til kaptajn Branth, kaptajnløjtnant senere viceadmiral Peter Johan Wleugel, premierløjtnant W.C. Lüttichau, sekondløjtnant C.J.B. Burgstorff, såret månedsløjtnant A. Frantzen, månedsløjtnant C.V. Risbrich, månedsløjtnant Henning Rasmussen og månedsløjtnant J.J. Holm (efterprægning), samt 6 sølvmedaljer.
- Mindeskrift i Anledning af Hundredaarsdagen for Slaget paa Reden den 2. April 1801, af P.C. Bundesen, Tidsskrift for Søvæsen 1901, s. 173 [1]
- Vragene i Øresund af danske krigsskibe fra 1801 og 1807, af Hansen & Bjerg, Marinehistorisk Tidsskrift 1974
- Modtagerne af medaljen for slaget på Reden 2. april 1801, af Peter J. Jørgensen (1976)