Rendsborg 2. april 1801 Refshaleøen: Forskelle mellem versioner
HP (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
HP (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
||
| Linje 16: | Linje 16: | ||
Skibet blev afbrændt af fjenden. | Skibet blev afbrændt af fjenden. | ||
Det såkaldte vrag IV, som stod på Revshalens Kandgrund (sydøstsiden) på 6-8 fod vand, var ifølge overlods [[Poul de Løvenørn (søofficer)|Poul de Løvenørn]] ikke til gene, men hvis det ikke optoges, foreslog han, at der opsattes en varpstang på vraget. | |||
<noinclude> | <noinclude> | ||
* http:// | * http://biografiskleksikon.lex.dk/C.T._Egede / http://runeberg.org/dbl/4/0424.html | ||
{{r|tid}} | {{r|tid}} | ||
Versionen fra 5. nov. 2024, 00:39
Rendsborg[redigér | rediger kildetekst]
| Rendsborg |
| Gerner, Bodenhoffs P. |
| 1786-1801 (15) |
| C.T. Egede |
| 252 læst 20 k. |
| Orlogsbasen |
| Sort Registrant |
| ✝ 28 ♥ 176 (43 sårede) |
Skytprammen/kavalleriprammen Rendsborg var udrustet med 20-22 stk. 24-pundige jernkanoner og fik i begyndelsen af slaget på Reden overskudt ankertovene af 3 angribende fregatter, så den kom til at vende med agterenden mod fjenden, men kaptajnløjtnant Christian T. Egede (søn af Grønlands biskop Poul Egede) sejlede den dygtigt på grund, så bredsiden vendte ud.
I slutningen af slaget kom også 4 linjeskibe til og da skydningen endelig kl. 15.30 indstilledes var prammen ramt af 7 grundskud og 13 skud i vandgangen. Mandskabet reddedes, men Egede forblev ombord og toges med de sårede til fange.
Skibet blev afbrændt af fjenden.
Det såkaldte vrag IV, som stod på Revshalens Kandgrund (sydøstsiden) på 6-8 fod vand, var ifølge overlods Poul de Løvenørn ikke til gene, men hvis det ikke optoges, foreslog han, at der opsattes en varpstang på vraget.