Flandria 18. jan. 1940 Sydlige Nordsø: Forskelle mellem versioner

Spring til navigation Spring til søgning
m (Text replacement - "-01-" to "-1-")
m (Text replacement - "| {{gps|" to "| {{g|")
 
Linje 11: Linje 11:
| ubw=Flandria
| ubw=Flandria
| wrs=31402
| wrs=31402
| {{gps||9|54|0|3|40}}
| {{g||9|54|0|3|40}}
| død=17 | liv=4
| død=17 | liv=4
}}
}}

Nuværende version fra 27. okt. 2024, 05:59

18. jan. 1940 Flandria[redigér | rediger kildetekst]

Det svenske dampskib Flandria med kaptajn Albert Emil Rönne var lastet med papir og stykgods (sten) på vej til Amsterdam sammen med Patria, ligeledes ejet af Förnyade Ångfartygs AB, da de natten mellem 18. og 19. januar 1940 begge torpederedes af den tyske ubåd U 9 (Lüth).

Først observerede ubåden kl. 20.30 Patria og kunne fra ½ km afstand ikke se nogen nationalitetsmærker. Ved 23.30-tiden affyredes 2 torpedoer, som ramte forbi. En ½ time senere observeredes Flandria, som kl. 23.53 på en position 95 sømil fra IJmuiden sænkedes med en enkelt torpedo.

Ved eksplosionen ødelagdes bl.a. broen, dækshuset midtskibs, skorstenen og redningsbådene og kort efter eksploderede også kedlen. Derefter gik skibet ned på 25 sekunder.

Det lykkedes 4 ud af den 21 mand besætning at redde sig op på en redningsflåde agter det synkende skib. En ældre matros var lige ved at komme med, men sugedes ned af virvlerne og flere andres nødråb hørtes i mørket uden man kunne hjælpe. Efter 2 døgns ophold i kulde og snestorm uden mad lykkedes det med en håndlampe tilkalde til den norske damper Blazac, som optog de 4 overlevende, der landsattes i Amsterdam.

1½ time efter Flandrias sænkning torpederede ubåden også Patria, men selvom det tog skibet 20 minutter om at synke, overlevede også kun 4 derfra. Mens agterflåden klargjordes observerede de en forbidrivende hornmine, hvorfor begge forlis i mange år fejlagtigt har været tilskrevet minesprængning.