Moscou 1872 Skagens Rev: Forskelle mellem versioner

Spring til navigation Spring til søgning
m (Text replacement - "ategori:Novemberstormen 1872" to "ategori:Stormfloden 1872")
m (Text replacement - "| {{gps|}}↵" to "")
 
Linje 7: Linje 7:
| tyne=M-Ships/moscou1872.html
| tyne=M-Ships/moscou1872.html
| w=List_of_shipwrecks_in_November_1872#1_November
| w=List_of_shipwrecks_in_November_1872#1_November
| {{gps|}}
| død=7 | liv=10
| død=7 | liv=10
}}
}}

Nuværende version fra 26. okt. 2024, 09:53

1. nov. 1872 Moscou[redigér | rediger kildetekst]

Det flamske dampskib Moscou med kaptajn Mullenar var på sin jomfrurejse fra hjemstedet Antwerpen til Kronstadt lastet med stykgods, da det under nordvestenstorm i Kattegat 1. november 1872 kl. 13 ramtes af en bræksø og fik lækage. Gennem signalstationen i Hirtshals aftaltes dampskibs-assistance fra Frederikshavn, hvorpå det nødlidte skib fortsatte for sejl mod Skagen.

Da skibet kl. 19 var nået 1 mil nordøst for Skagen tæt ved bøjen ud for Skagens Rev kunne det ikke mere holdes på pumperne, så den 17 mand besætning nødsagedes til at gå i redningsbådene med 7 mand i den lille båd og 10 mand i den store og straks efter sank skibet.

Svitzerdamperen Hertha var endnu ikke dukket op, men kaptajn Mullenar og de øvrige i storbåden reddedes til alt held af den forbisejlende ris-lastede svenske bark Wifstawarf på vej fra Ostindien til København, hvor den 4. november landsatte de skibbrudne.

Den mindre båd med 2. maskinmesteren, 2 fyrbødere og 4 matroser fandt man derimod ikke og de var antagelig druknede.