Marie 2. nov. 1917 Kattegat Store Middelgrund: Forskelle mellem versioner
HP (diskussion | bidrag) m (removed Category:Øland; added Category:Sydlige Øland using HotCat) |
HP (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
||
Linje 28: | Linje 28: | ||
* [//tidningar.kb.se/k3w8wwhw5gjrsv2/part/1/page/3?q=Kronprinz%20Wilhelm De farliga svenska skären] - Kalmar 5. jan. 1916 | * [//tidningar.kb.se/k3w8wwhw5gjrsv2/part/1/page/3?q=Kronprinz%20Wilhelm De farliga svenska skären] - Kalmar 5. jan. 1916 | ||
=== '''[[K (Schiff)|K]]''' 13. maj 1916 | === '''[[K (Schiff)|K]]''' 13. maj 1916 [[Vestre Gotlandshav]] nord for [[Øland]] === | ||
Efter det pinlige uheld og reparation ansattes som kaptajn [[Julius Lauterbach]], kendt for at have deltaget i [[Emden (Schiff, 1909)|Emden]]s kapertogt i Fjernøsten, hvor han som prisekaptajn undslap internering i [[Singapore]]. | Efter det pinlige uheld og reparation ansattes som kaptajn [[Julius Lauterbach]], kendt for at have deltaget i [[Emden (Schiff, 1909)|Emden]]s kapertogt i Fjernøsten, hvor han som prisekaptajn undslap internering i [[Singapore]]. | ||
Som ubådsfælde angreb den nord for [[Øland]] 13./27. maj 1916 de 2 russiske [[Bars-class submarine (1915)|Bars-klasse]] ubåde [[Гепард (подводная лодка)|Гепард]] (Gepard) og Bars, hvorved førstnævnte fik sine kanoner beskadigede, og 12. august 1916 overraskede den fra godt 2 km afstand den britiske ubåd [[HMS E43]] vistnok ved [[Anholt]]. | Som ubådsfælde angreb den i det [[Vestre Gotlandshav]] nord for [[Øland]] 13./27. maj 1916 de 2 russiske [[Bars-class submarine (1915)|Bars-klasse]] ubåde [[Гепард (подводная лодка)|Гепард]] (Gepard) og Bars, hvorved førstnævnte fik sine kanoner beskadigede, og 12. august 1916 overraskede den fra godt 2 km afstand den britiske ubåd [[HMS E43]] vistnok ved [[Anholt]]. | ||
[//worldnavalships.com/bars_class.htm] | [//worldnavalships.com/bars_class.htm] | ||
[http://deepstorm.ru/DeepStorm.files/under_1917/Bars/gepard/gepard.htm] | [http://deepstorm.ru/DeepStorm.files/under_1917/Bars/gepard/gepard.htm] | ||
Linje 79: | Linje 79: | ||
[[kategori:Kaiserliche Marine]] | [[kategori:Kaiserliche Marine]] | ||
[[Kategori:Sydlige Øland|1916-1-3]] | [[Kategori:Sydlige Øland|1916-1-3]] | ||
[[kategori:Vestre Gotlandshav|1916-5-13]] | |||
[[Kategori:Kattegat under 1. verdenskrig|1917-11-2]] | [[Kategori:Kattegat under 1. verdenskrig|1917-11-2]] | ||
[[Kategori:Sydlige Kattegat|1917-11-2]] | [[Kategori:Sydlige Kattegat|1917-11-2]] |
Nuværende version fra 26. okt. 2024, 09:37
Gratie (Kronprinz Wilhelm) 3. jan. 1916 Ølands sydende[redigér | rediger kildetekst]
Kronprinz Wilhelm / K / Gratie / Knud Marie af Flensborg |
Stettiner Oderwerke |
1914-1916-1917 |
1768 brt. 2 m. |
Dyk |
Shipwrecked |
Vrag-guiden |
Skibsvrag |
Wrecksite ☹ |
56.495°N 12.19°Ø |
Video: [1] |
✝ (28) ♥ 36+16+1 |
En nybygget passagerdamper opkaldt efter den tyske kronprins Wilhelm overtoges efter udbruddet af 1. verdenskrig af den kejserlige marine og ombyggedes 1915 med 4 skjulte 105 mm kanoner som hjælpeskibet K, der også kom til at fungere som camoufleret ubådsfælde med forskellige dæknavne.
Under en eskorte i Østersøen med dæknavn Gratie grundstødte skibet 3. januar 1916 kl. 11 ved sydenden af Øland 1 sømil fra land og måtte trækkes fri af 2 tyske torpedobåde. Episoden vakte opsigt i svenske aviser, der afslørede, at lokale både var ude ved skibet uden at komme i dialog med tyskerne. De skjulte kanoner var synlige og det oprindelige navn Kronprinz Wilhelm af Stettin var overmalet, men svagt læsbart og i stedet fandtes et par andre navne på langsiderne anbragt med løse bogstaver.
- Tysk hjälpkryssare strandad vid Öland, men blir åter flott - Dagens Nyheter 4. jan. 1916
- De farliga svenska skären - Kalmar 5. jan. 1916
K 13. maj 1916 Vestre Gotlandshav nord for Øland[redigér | rediger kildetekst]
Efter det pinlige uheld og reparation ansattes som kaptajn Julius Lauterbach, kendt for at have deltaget i Emdens kapertogt i Fjernøsten, hvor han som prisekaptajn undslap internering i Singapore.
Som ubådsfælde angreb den i det Vestre Gotlandshav nord for Øland 13./27. maj 1916 de 2 russiske Bars-klasse ubåde Гепард (Gepard) og Bars, hvorved førstnævnte fik sine kanoner beskadigede, og 12. august 1916 overraskede den fra godt 2 km afstand den britiske ubåd HMS E43 vistnok ved Anholt. [2] [3]
Marie 2. nov. 1917 Kattegat mellem Store Middelgrund og Kullen[redigér | rediger kildetekst]
Under dæknavnet Marie af Flensborg og var skibet indsat til beskyttelse af tyske Nordsøfiskedamperes fiskeri i det sydlige Kattegat, hvor de 2. november 1917 om morgenen blev angrebet af Grand Fleets 15. destroyer-flotille med lederskibet HMS Parker, 6 R-klasse destroyere og 4 C-klasse lette krydsere. Flotillen var afsejlet 31. oktober.
Kl. 6.30 mødte 2 tyske handelssejlere ud for Kullen 10-12 nordfra kommende britiske torpedobåde, som vendte nordpå igen, hvorefter de selv uantastede indkom til Halmstad. Lidt før kl. 7 løsnedes de første skud og ved 7.30-tiden hørtes ved Tylön nær Halmstad på få minutter 30 skud.
Ifølge beretning fra den overlevende kaptajn Lauterbach befandt hjælpekrydseren sig 12 sømil nordvest for Kullen, dvs. lidt sydøst for Store Middelgrund, da den i stærk mørke stødte på en britisk flotille med 9 torpedojagere og da flugt var umulig gav han ordre til at skyde, men skuddene besvaredes af alle 9 fjendtlige skibe og allerede den første fjendtlige granat ramte kommandobroen og maskinen, så der hverken kunne sejles eller manøvreres. Lauterbach ramtes af en splint i skulderen og han oplevede, at hans nærmeste mand løjtnat Christiansen kun 2 skridt borte ramtes af en granat og faldt død om på stedet.
Midtskibs opstod brand, som hastigt bredte sig, så efter 10 minutters kamp bestemte kaptajnen at skibet måtte forlades. Han selv gik i skibets eneste duelige redningsbåd sammen med 16 andre og de undgik at blive ramt af de 80-100 granater, som fjenden affyrede under kampen. Efter nogen tid nåede ilden ammunitionsrummet, som eksploderede med et stort brag, men så længe han kunne se skibet holdt det sig flydende.
Af de 81 ombordværende skønnede kaptajnen, at 30 var døde under kampen og de øvrige, som svømmede i søen reddedes af både fra de fjendtlige skibe, hvorved der måtte være kommet 34 i britisk fangenskab.
Det neutrale D/S Vendila-damper E.M. Dalgas af København observerede ved 8.30-tiden flotillen af torpedojagere styre imod og fortsætte i nordlig retning og samtidig opdagedes den brændende hjælpekrydser, hvortil der styredes for at lede efter overlevende og ved 9-tiden opsamledes de 16-17 tyskere fra redningsbåden. Ved 15-tiden var skibet i Helsingør for at landsætte den hårdt sårede overkanoner Joseph Riepen, som havde alvorlige skade i underlivet og den ene arm var næsten skudt af. Han døde dagen efter.
Endvidere opsamlede DFDS-damperen Trondhjem en enkelt overlevende fra hjælpekrydseren på en tømmerflåde og landsatte ham i København, hvor kaptajnen og de øvrige overlevende redningsbåden også landsattes.
Samme aften inddrev 14 lig på den svenske kyst og navne på i hvert fald 28 omkomne kendes.
- Den tyske trawlerflåde i Kattegat 2.11.1917 & 15.4.1918, af Allan Jensen (1999) [4]
- http://ens.dk/sites/ens.dk/files/Vindenergi/ees1129_r-01-01_heselo_wfs_energinet_-_uxo_ds.pdf
- http://tv2lorry.dk/region-hovedstaden/her-ligger-de-mest-spektakulaere-skibsvrag-og-her-er-historien-bag#8
- Sjöslag i Kattegatt? - Göteborgs Handels- och Sjöfartstidning 2. nov. 1917
- En sjöstrid i Kattegat - Sydsvenska Dagbladet 3. nov. 1917
- En sjödrabbning i Kattegatt - Aftonbladet 3. nov. 1917
- Sjöträffning i Kattegat - Göteborgs Aftonblad 3. nov. 1917
- Tysk Hjælpekrydser skudt i Brand i Kattegat - Kallundborg Avis 3. nov. 1917
- En Søtræfning i Kattegat - Randers Dagblad 3. nov. 1917
- Søslaget i Kattegat - Esbjerg Avis 5. nov. 1917
Bog
- Krieg in der Ostsee, af G. Forstner (1938/2017). ISBN 9783745035902