Esther 1920 Svínoy: Forskelle mellem versioner
HP (diskussion | bidrag) m (Text replacement - "* [https://" to "* [//") |
HP (diskussion | bidrag) m (Text replacement - "{{gps|" to "{{g|") |
||
Linje 10: | Linje 10: | ||
| ms=D-K | | ms=D-K | ||
| jma=14915 | | jma=14915 | ||
| {{ | | {{g|12|62.283|-6.38}} | ||
| død=1 | liv=6 | | død=1 | liv=6 | ||
}} | }} |
Nuværende version fra 24. okt. 2024, 23:02
13. jan. 1920 Esther[redigér | rediger kildetekst]
Jenny Esther af Marstal |
NPCB |
Bodewes, Martenshoek |
1904-1920 (16) |
268 brt. 1 d. 3 m. |
JMarcussen |
Museet for Søfart |
62.283°N 6.38°V |
✝ 1 ♥ 6 |
Stålskonnerten Esther var på vej fra Siglufjörður på Nordisland til Dysart i Skotland i ballast og fik under østlig kuling med snebyger 13. januar 1920 om formiddagen Fugloy i sigte. Da det ikke var muligt at sejle øst om øen, besluttedes at søge ind til en ankerplads ved Svínoy, for at faststuve den i agterrummet liggende ballast, som ved indtagelsen var ler opblandet med is, der undervejs var tøet, så der under hele rejsen måtte øses.
Umanøvredygtigheden observeredes fra land, hvor man tilkaldte damperen Islands Falk, men denne havde kedelrensning og kunne ikke deltage.
En motorbåd fra Hvannasund tilbød kl. 15 slæbning, men den var ikke kraftig nok og forlod stedet, hvorefter skibet under stor sejlpres søgte at sejle klar af landet, men da dette heller ikke lykkedes, kastedes kl. 16 begge ankre og med disse drev skibet mod land, så det kl. 17 stødte og huggede voldsomt i brændingen kun 30 meter fra land.
Fra land forsøgte mange at kaste en line ud til skibet og 2 matroser gik ud på klyverbommen for at tage imod, men kunne ikke få fat i linen. Letmatros Frits Bauer af Bergen lod sig derfor falde for at løbe ind gennem brændingen, men sloges ind under skibet og kom ikke atter til syne.
Skipperen måtte derfor selv ud på klyverbommen og fik fat i linen, hvormed en tykkere trosse hevedes ombord og dermed reddedes 6 tilbageværende i land.
Skibet blev vrag.
- Tirsdag den 13 Januar kunde man trods uafbrudt Snefald fra Viderejde øjne et Skib, der var kommet temmelig nær Land - Norðlýsi 23. jan. 1920
- Skonnert „Esther“s Stranding - Dimmalætting 24. jan. 1920
- Den danske Skonnert „Esther“ strandet - Dagbladet 25. jan. 1920
- Dansk Skonnert strandet ved Færøerne - Berlingske Tidende 25. jan. 1920