Grevinden af Laurwigen 1747 Ameland: Forskelle mellem versioner
HP (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "=== 16. dec. 1737-11. juni 1738 Madagaskar === {{sk | navn=Grevinden af Laurwigen | hjem=Kbh. | værft=Amsterdam | år=1730-1738-1747 | alder=17 | l=132 | jma=8472 | fyrp=528822 | fyr=469320 | da=21-2-1747 }} Vestindisk-guineisk Kompagni-fregatten Grevinden af Laurwigen/Laurvigen havde udført 3 rejser til den ny danske koloni Sankt Croix i Vestindien, hvoraf de 2 første var med slaver fra Guinea-kysten, da d...") |
HP (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
=== 16. dec. 1737- | === 16. dec. 1737-31. jan. 1738 [[Morondava]] på Vest[[madagaskar]] === | ||
{{sk | {{sk | ||
| navn=Grevinden af Laurwigen | | navn=Grevinden af Laurwigen | ||
| Linje 13: | Linje 13: | ||
Hensigten var at købe slaver på [[Madagaskar]] og sejle dem til [[Sankt Croix]], hvor Barrington skulle overtage 4 grundstykker. | Hensigten var at købe slaver på [[Madagaskar]] og sejle dem til [[Sankt Croix]], hvor Barrington skulle overtage 4 grundstykker. | ||
Efter afrejse fra København 8. juni 1737 nåedes efter mange skærmydsler 16. december til vestsiden af [[Madagaskar]], hvor der indtoges 42 slaver | Efter afrejse fra København 8. juni 1737 nåedes efter mange skærmydsler 16. december til [[Morondava]] på vestsiden af [[Madagaskar]], hvor der indtoges 42 slaver. | ||
=== 4. marts-11. juni 1738 [[Mahajanga]] på Nordvest[[madagaskar]] === | |||
Der fortsattes til [[Mahajanga]] på Nordvest[[madagaskar]], hvor slavehandler Barrington blev gift med en datter af kongen i [[Marovoay]], men hun blev ligesom mange andre syg af småkopper og efter en dansk styrmand var død blev der så meget ballade ombord, at 3 danskere sendtes i arrest i [[Marovoay]]. | |||
Der indtoges vistnok kun 8 slaver derfra inden kaptajn Holst fik nok og 11. juni 1738 afrejste, efterladende Barrington, en styrmand, 2 kirurger, 3 matroser og de 3 arrestanter i det fremmede. | |||
Hvad der blev af dem vides ikke. | |||
=== 7. juli 1738 [[Mozambique]] === | === 7. juli 1738 [[Mozambique]] === | ||
Versionen fra 12. okt. 2024, 11:45
16. dec. 1737-31. jan. 1738 Morondava på Vestmadagaskar[redigér | rediger kildetekst]
| Grevinden af Laurwigen af Kbh. |
| Amsterdam |
| 1730-1738-1747 |
| 132 kommercelæst |
| Fyrpenge [1] |
| JMarcussen |
Vestindisk-guineisk Kompagni-fregatten Grevinden af Laurwigen/Laurvigen havde udført 3 rejser til den ny danske koloni Sankt Croix i Vestindien, hvoraf de 2 første var med slaver fra Guinea-kysten, da den 1737 chartredes af Charles Barrington, med 40 af kompagninets mænd med kaptajn Jacob Nicolai Holst og 23 af Barringtons mænd, deriblandt skotske styrmænd.
Hensigten var at købe slaver på Madagaskar og sejle dem til Sankt Croix, hvor Barrington skulle overtage 4 grundstykker.
Efter afrejse fra København 8. juni 1737 nåedes efter mange skærmydsler 16. december til Morondava på vestsiden af Madagaskar, hvor der indtoges 42 slaver.
4. marts-11. juni 1738 Mahajanga på Nordvestmadagaskar[redigér | rediger kildetekst]
Der fortsattes til Mahajanga på Nordvestmadagaskar, hvor slavehandler Barrington blev gift med en datter af kongen i Marovoay, men hun blev ligesom mange andre syg af småkopper og efter en dansk styrmand var død blev der så meget ballade ombord, at 3 danskere sendtes i arrest i Marovoay.
Der indtoges vistnok kun 8 slaver derfra inden kaptajn Holst fik nok og 11. juni 1738 afrejste, efterladende Barrington, en styrmand, 2 kirurger, 3 matroser og de 3 arrestanter i det fremmede.
Hvad der blev af dem vides ikke.
7. juli 1738 Mozambique[redigér | rediger kildetekst]
På Mozambique-kysten løb skibet 7. juli på grund og blev med tilladelse af den portugisiske guvernør repareret.
Det mislykkedes at komme i land ved Kapstaden, men 20. december nåedes til Sankt Helena, hvor man fik hjælp af englænderne.
Ved ankomst til Sankt Thomas 11. februar var der 21 levende slaver tilbage, som solgtes på auktion. Tilbage i København nåedes 28. august 1738.
18. marts 1747 Ameland[redigér | rediger kildetekst]
Grevinden af Laurwigen solgtes senere til købmand Andreas Bjørn, hvorefter skipper Holst 21. februar 1747 betalte fyrpenge på vej til Guinea og Vestindien, men 18. marts strandede skibet på Ameland, hvor Holst reddede livet, mens mange af besætningen omkom.