Dansk F-16 flyulykke: Forskelle mellem versioner

Spring til navigation Spring til søgning
m (Text replacement - "* [http://www2.statsbiblioteket.dk/" to "* [//www2.statsbiblioteket.dk/")
 
Linje 75: Linje 75:
| esk=727 | flyv=Karup
| esk=727 | flyv=Karup
}}
}}
[[Fil:F-16B Denmark (ET 612) Tour de Sky 2014-8-10 02.JPG|thumb|left|ET-612 på [[commons:Category:ET-612 (aircraft)|commons]]]]
[[Fil:F-16B Denmark (ET 612) Tour de Sky 2014-08-10 02.JPG|thumb|left|ET-612 på [[commons:Category:ET-612 (aircraft)|commons]]]]


Et dobbeltsædet F-16 fly fra [[Flyvestation Karup|Karup]] stod den 18. april 1989 indenfor porten i hangar 5 på [[Flyvestation Skrydstrup]], da en løbsk mobilkran kørte imod porten og maste flyet imod en mur.
Et dobbeltsædet F-16 fly fra [[Flyvestation Karup|Karup]] stod den 18. april 1989 indenfor porten i hangar 5 på [[Flyvestation Skrydstrup]], da en løbsk mobilkran kørte imod porten og maste flyet imod en mur.

Nuværende version fra 4. maj 2024, 12:46

Flyvevåbnet har 1980-1997 anskaffet 70 nye og 7 brugte jetjagerfly af typen General Dynamics F-16 Fighting Falcon med betegnelserne F-16A for enkeltsæde og F-16B dobbeltsæde og med et såkaldt 'block'-tal betegnende udstyrsgraden. Katapultsædet er af typen ACES II. De fleste er produceret i Europa under licens og rettighederne overtoges i 1993 af Lockheed Martin.

Flyene har været underlagt følgende eskadriller/fighter squadrons:

Liste over Flyvevåbnets mindre beskadigede F-16 fly[redigér | rediger kildetekst]

8. april 1986 Skrydstrup[redigér | rediger kildetekst]

Et enkeltsædet F-16 fly fra Karup fløjet af pilot C.S. Hansen forsøgte tirsdag den 8. april 1986 at lande i Skrydstrup mens der var kraftig sidevind, men flyet skred af banen og næsehjulet revedes af. Der var kun materiel skade.

Efter reparation genindtrådte flyet i service den 30. juni 1986.

10. juli 1986 (Mandø)[redigér | rediger kildetekst]

E-177 på Commons

Et enkeltsædet F-16 fly fra Skrydstrup med den amerikanske pilot kaptajn V.C. Boudreaux, som var på en udvekslingsaftale mellem Flyvevåbnet og US Air Force, deltog torsdag den 10. juli 1986 i en skydeøvelse ved Rømø, da en eksplosion i flyets motor sendte røg og flammer ud af flyets bagende, hvilket sås fra de øvrige fly i formationen.

Piloten var i stand til at holde motoren kørende længe nok til at lave en normal landing i Skrydstrup og derved redde flyet.

For sin dåd dekoreredes han den 4. december 1986 af chefen for Flyvertaktisk Kommando med medaljen for Udmærket Lufttjeneste og inviteredes til det kongelige slot, for at modtage dronning Margrethe 2.'s personlige lykønskning.

Flyet blev i 2010 opstillet på en piedestal foran Flyvestation Skrydstrups hovedvagt.

19. feb. 1988 Skrydstrup[redigér | rediger kildetekst]

E-602 i Karup 2005

Et F-16 fly fra eskadrille 730 i Skrydstrup havde 19. februar 1988 problemer med venstre landingsstel, som viste fejlindikation.

Piloten N.B. Jørgensen var derfor nødsaget til at tømme flyets hovedtank for flybrændstof og lande på banen i Skrydstrup med landingsstellet oppe, hvilket lykkedes så glat, at der stort set kun var småskrammer at se på flyets venstre sides glideskinne. Flyet kunne nemt repareres og var flyveklar igen på under en måned.

For sin indsats modtog piloten et rosende brev fra forsvarsministeren.

18. april 1989 Skrydstrup[redigér | rediger kildetekst]

ET-612 på commons

Et dobbeltsædet F-16 fly fra Karup stod den 18. april 1989 indenfor porten i hangar 5 på Flyvestation Skrydstrup, da en løbsk mobilkran kørte imod porten og maste flyet imod en mur.

Flyet skadedes så voldsomt, at det efter reparation først var flyveklar igen den 3. august 1990.

22. sep. 1996 Ålborg[redigér | rediger kildetekst]

E-190 i Skrydstrup 2011

Et enkeltsædet F-16 fly fra Flyvestation Ålborg var den 22. september 1996 udsat for bird strike og repareredes efterfølgende.

22. nov. 1996 Skrydstrup[redigér | rediger kildetekst]

E-597 på commons

Et enkeltsædet F-16 fly fra Skrydstrup foretog den 22. november 1996 en flyveøvelse (touch and go) sammesteds, men straks ved berøringen af landingsbanen brast landingsstellet og trak sig op, så flyet gled 1,5 km hen ad landingsbanen på dets 2 vingetanke, før det stoppede, stadigvæk på landingsbanen.

Piloten blev under landingen siddende i flyet og slap uden skrammer.

Flyet havde kun mindre skader og repareredes.

Flyet deltog 2011 i Operation Odyssey Dawn med formål at opretholde flyforbudszone over Libyen.

19. dec. 2002 Bagram, Afghanistan[redigér | rediger kildetekst]

E-006 på commons

Et enkeltsædet F-16 fly fra Flyvestation Ålborg sendtes den 1. oktober 2002 til Afghanistan for at deltage i den amerikansk ledede Operation Enduring Freedom i indsatsen mod terror, som led i Danmarks forpligtelser i NATO-samarbejdet.

Da den amerikanske udvekslingspilot kaptajn Bill 'Hap' Arnold torsdag den 19. december 2002 ville lande på den amerikanske luftbase i Bagram, ramte flyet for sent ind på landingsbanen og fortsatte over en grøft, hvor næsehjulet revedes af, inden flyet standsede i et minefelt. Piloten udløste katapultsædet og landede ligeledes blandt minerne, men nåede uskadt derfra.

Det havarerede fly bjærgedes senere af en CH-47 Chinook dobbeltrotor transporthelikopter fra US Army tilbage til luftbasen, hvor det i adskilt tilstand den 21. januar 2003 blev fløjet hjem til Fly­ve­ma­te­ri­el­kom­man­do­ens Hovedværksted i Nørresundby i et af Flyvevåbnets C-130 Hercules-transportfly.

Under ledelse af værkstedschef Jan Georgi brugtes 15.000 mandskabstimer på at totalrenovere flyet med opdateringer, så det efter en højtidelighed mandag den 8. maj 2006 kunne flyves tilbage til tjeneste i Skrydstrup af piloten Lars T. Løth. [n 1] [n 2]

Flyet har sidenhen deltaget i Operation Odyssey Dawn og Operation Inherent Resolve i henholdsvis Libyen og Syrien/Irak.

12. aug. 2004 Ålborg[redigér | rediger kildetekst]

Et dobbeltsædet F-16 fly fra Ålborg foretog torsdag den 12. august 2004 ved middagstid landingsøvelser (touch and go) sammesteds, men under øvelsen kollapsede landingsstellet, så flyet gled hen ad landingsbanen indtil det stoppede tæt ved banens centerlinje. [1]

Den rapporterede skade var minimal og flyet hejstes senere op og kunne trækkes væk på sine egne hjul.

Flyet blev i april 2011 stillet til side på Flyvestation Ålborg.

17. nov. 2005 Ålborg[redigér | rediger kildetekst]

GvdS E-609 (12595409284).jpg

Et enkeltsædet F-16 fly fra Flyvestation Ålborg med pilot kaptajn T.M. Kristensen ombord landede torsdag den 17. november 2005 i Ålborg Lufthavn, hvorved der skete en dobbelt dæksprængning og flyet kørte af landingsbanen, så forpartiet røg i jorden og blev alvorligt skadet. [1]

Piloten kunne uskadt forlade flyet ved egen hjælp. Oprydningen varede det meste af aftenen og lufthavnen åbnede først for civil flytrafik næste dag.

Flyet repareredes.

23. jan. 2011 Edwards Air Force Base ved Los Angeles[redigér | rediger kildetekst]

Et tosædet F-16 fly fra Fighter Squadron 727 var tilknyttet 461st Flight Test SquadronEdwards Air Force Base ved Los Angeles, hvor det på landingsbanen 23. januar 2011 skadedes, da understellet brød sammen.

Flyet repareredes og returnerede senere til Danmark.

Eksterne links[redigér | rediger kildetekst]

Nyere avis