Friedrich Albert 1903 Skeiðarársandur: Forskelle mellem versioner

Spring til navigation Spring til søgning
mNo edit summary
mNo edit summary
Linje 20: Linje 20:
Den 25. januar tidligt om morgenen døde maskinmesteren og 26. januar gik besætningen tilbage til vraget, hvor en matros døde i det kolde vand og styrmanden døde ombord.
Den 25. januar tidligt om morgenen døde maskinmesteren og 26. januar gik besætningen tilbage til vraget, hvor en matros døde i det kolde vand og styrmanden døde ombord.


Den anden gruppe flikkede en båd sammen og kom 29. januar eftermiddagen over vandløbet og fortsatte nordpå, hvor de dagen efter stærkt forkomne fandt hjælp ved den islandske bonde Sigurdur Jónsson og hans kone på gården Ormstadir 50 km fra vraget.
Den anden gruppe flikkede en flåde sammen og begav sig 29. januar eftermiddagen afsted vestpå, hvor de dagen efter stærkt forkomne fandt hjælp ved den islandske bonde Sigurdur Jónsson og hans kone på gården Orrustustaðir 50 km fra vraget.


Efter tilkald af læge fragtedes de til [[Breiðabólstaður (Fljótshlíð)|Breiðabólstaður]] (?) og 1. februar til Skapterfjeld (?), hvorfra de 4 første red afsted mod [[Reykjavik]] og via [[Stavanger]] og [[Hamborg]] hjemkom til [[Geestemünde]] 1. marts.  
Efter tilsyn af læge red kaptajnen og 3 andre afsted sammen med 3 islændinge på hest til [[Kirkjubæjarklaustur]] og videre til [[Reykjavik]], hvorfra de via [[Stavanger]] og [[Hamborg]] hjemkom 1. marts til [[Geestemünde]].  
 
Af de 5 hårdere medtagne blev 2 på gården lidt længere, mens 3 fragtedes til behandling hos doktor Bjarni Jensson i [[Breiðabólstaður (Fljótshlíð)|Breiðabólstaður]], hvor fyrbøderen fik amputeret begge ben og patienterne blev i 4 måneder.
 
Blandt de hjælpsomme islændinge var præsten og degnen i Prestbakka, som begravede 2 af de omkomne og hædredes med sølvkors fra den tyske regering.


Til minde om søfolkene, som omkom ved tysk islandsfiskeri, er der i [[Vík í Mýrdal]] i taknemmelighed og med højagtelse for islændingene, som reddede mange skibbrudne, opstillet en [[Gedenkstein Islandfischerei|granitmindesten og tilhørende bronze-tavle]] med tekst på tysk og islandsk.
Til minde om søfolkene, som omkom ved tysk islandsfiskeri, er der i [[Vík í Mýrdal]] i taknemmelighed og med højagtelse for islændingene, som reddede mange skibbrudne, opstillet en [[Gedenkstein Islandfischerei|granitmindesten og tilhørende bronze-tavle]] med tekst på tysk og islandsk.
 
* http://eldsveitir.is/2020/04/10/friedrich-albert-1903-laekningaafrek
* http://seefunknetz.de/pdf/sfk_2-14.pdf
* http://seefunknetz.de/pdf/sfk_2-14.pdf
* http://deutsches-schiffahrtsmuseum.de/3pre0205.htm
* http://deutsches-schiffahrtsmuseum.de/3pre0205.htm

Versionen fra 8. jan. 2024, 12:51

19. jan. 1903 Friedrich Albert[redigér | rediger kildetekst]

Den tyske damptrawler Friedrich Albert med kaptajn Georg Ludwig Büschen afsejlede 14. januar 1903 fra hjemstedet Geestemünde til Sydisland ud for Dyrhólaey vest for Meðallandsbugur, hvor der 18. januar kl. 11.30 sattes trawl.

Næste dags aften var skibet på vej til et østligere fangststed, da det på styrmand Rudolph Bojahr vagt blev taget af kraftig strømsætning og kl. 21.45 strandede ved det meget øde sted Ingólfshöfði syd for Vatnajökull.

I brændingen ødelagdes redningsbåden og maskinrummet fyldtes, så den 12 mand besætning reddede sig i land og flakkede rundt på Skeiðarársandur i 2 dage uden at nå fastland, så de vendte 23. januar tilbage til vraget.

De bjærgede 2 tønder hårdt brød og svinefedt fra dækket og vandrede atter afsted indtil de på grund af vand ikke kunne komme videre. Den 25. januar tidligt om morgenen døde maskinmesteren og 26. januar gik besætningen tilbage til vraget, hvor en matros døde i det kolde vand og styrmanden døde ombord.

Den anden gruppe flikkede en flåde sammen og begav sig 29. januar eftermiddagen afsted vestpå, hvor de dagen efter stærkt forkomne fandt hjælp ved den islandske bonde Sigurdur Jónsson og hans kone på gården Orrustustaðir 50 km fra vraget.

Efter tilsyn af læge red kaptajnen og 3 andre afsted sammen med 3 islændinge på hest til Kirkjubæjarklaustur og videre til Reykjavik, hvorfra de via Stavanger og Hamborg hjemkom 1. marts til Geestemünde.

Af de 5 hårdere medtagne blev 2 på gården lidt længere, mens 3 fragtedes til behandling hos doktor Bjarni Jensson i Breiðabólstaður, hvor fyrbøderen fik amputeret begge ben og patienterne blev i 4 måneder.

Blandt de hjælpsomme islændinge var præsten og degnen i Prestbakka, som begravede 2 af de omkomne og hædredes med sølvkors fra den tyske regering.

Til minde om søfolkene, som omkom ved tysk islandsfiskeri, er der i Vík í Mýrdal i taknemmelighed og med højagtelse for islændingene, som reddede mange skibbrudne, opstillet en granitmindesten og tilhørende bronze-tavle med tekst på tysk og islandsk.

Bog

Nyere avis