Maine 1937 Gulf of Maine: Forskelle mellem versioner

Spring til navigation Spring til søgning
m (HP flyttede siden Maine 1937 Vestlige Nordatlant til Maine 1937 Gulf of Maine uden at efterlade en omdirigering)
(Ingen forskel)

Versionen fra 17. dec. 2022, 03:12

11.-12. aug. 1937 Maine[redigér | rediger kildetekst]

DFDS-dampskibet Maine var på vej fra Ålborg til Port Everglades (eller Jacksonville) i Florida lastet med cement og befandt sig i den vestlige Nordatlant ud for Maine, da der i tæt tåge 11. august 1937 kl. 18.45 hørtes en dampers tågesignal forude. Maskinen standsedes og kl. 18.55 dukkede London-damperen Duchess of Atholl op af tågen om bagbord.

Maine beordredes fuld kraft bak, men kl. 19.01 tørnede London-damperen ind i Maine, hvis forskib fyldtes med vand og begyndte at synke. Via lejdere gik besætningen ombord i det andet skib.

Efter telegrafisk anmodning om bjærgningsassistance fra Halifax, gik en del af besætningen igen ombord på skibet og tætnede skoddet mellem 1. og 2. lastrum, så vandet ikke steg yderligere i sidstnævnte rum, når der samtidig lænsedes.

Men under manøvrer 12. august kl. 6 for at få skibene til at gå fri af hinanden, tørnede de igen sammen, så Maine skadedes i forskibet og sank stærkt på kort tid. Skibet blev kl. 9 igen forladt af besætningen og sank kl. 10.20.