Kimta 1949 Haugesund: Forskelle mellem versioner
HP (diskussion | bidrag) m (removed Category:Nordlige Nordsø; added Category:Nordsøen ud for Rogaland using HotCat) |
HP (diskussion | bidrag) m (removed Category:Rogaland using HotCat) |
||
Linje 44: | Linje 44: | ||
[[kategori:Træ fra Østersøen| 1949-01-30]] | [[kategori:Træ fra Østersøen| 1949-01-30]] | ||
[[Kategori:Nordsøen ud for Rogaland| 1949-01-30]] | [[Kategori:Nordsøen ud for Rogaland| 1949-01-30]] | ||
[[kategori:Kæntring| 1949-01-30]] | [[kategori:Kæntring| 1949-01-30]] | ||
[[kategori:Undergang| 1949-01-30]] | [[kategori:Undergang| 1949-01-30]] | ||
</noinclude> | </noinclude> |
Versionen fra 31. dec. 2021, 11:44
30. jan. 1949 Kimta[redigér | rediger kildetekst]
Christian / Ulla Vandborg Kimta af Svendborg |
OUQE |
Z. Jacobsen, Troense |
1900-1949 (49) |
225 brt. 1 d. 3 m. |
JMarcussen |
Museet for Søfart |
✝ 7 |
Skonnerten Christian tilhørte et partrederi i Troense og ombyggedes 1931 til motorskonnert. I 1944 kom den til Nørresundby og 1947 til København, hvor den omdøbtes Kimta og året efter solgtes den til A.E. Sørensen i Svendborg.
Skibet var med skipper Jørn Eggert Benzon på vej fra Kotka i Sydfinland til Thorshavn med 109 stander trælast, men opholdt sig i 2 måneder i Frederikshavn for at få udbedret en maskinskade og på den videre rejse fik det i hårdt vejr 22. december lækage agterude og nogle maskinlejer løb varme.
Efter reparation i Haugesund og afventning af gunstigt vejr fortsattes 29. januar 1949 kl. 10.30 mod Færøerne, men i løbet af aftenen friskede vinden fra syd og sprang senere om i vest og vindstyrken øgede til storm med byger af orkanagtig styrke.
Dagen efter kæntrede det tilsyneladende vest for Haugesund, idet motorskibet Sirafjord 31. januar ved 10-tiden bjærgede en del trælast og en tom tømmerflåde ca. 1 sømil nordøst for øen Urter ud for Bjørkevær og tilkaldte kystvagten, som efterfølgende fandt vraget af Kimta drivende med bunden i vejret omgivet af master og andre rundholter. Den 7 mand besætning var forsvundet og måtte være omkommet.
Vraget slæbtes ind til Feøy, hvor det bragtes på ret køl. En undersøgelse viste, at hele dækslasten, der havde været ca. 1,8 m høj, var borte, at alle røstjernene om styrbord enten var revet ud af skibssiden eller brækket ved den øverste bolt, at røstjernene om bagbord alle var vredet forefter, samt at 3 surringsøjebolte var revet op.
Der konkluderedes, at kæntringen antagelig skyldtes vejrforholdene og muligvis fordi stabiliteten var blevet forringet ved at dækslasten under den lange rejse var blevet vandtrukken.
- Dansk skonnert forlist i orkan ved Norges kyst 7 danske søfolk savnes - Social-Demokraten 1. feb. 1949
- Svendborg-skonnert forlist ved Norge, 7 mand omkommet - Fyns Social-Demokrat 1. feb. 1949
- Dansk Skib forlist ved Norges Kyst - 7 Omkomne - Nationaltidende 1. feb. 1949
- 7 danske sømænd savnes efter skibsforlis ved Norge - Land og Folk 1. feb. 1949
- Heller ikke rederiet var sikker på »Kimta« - Land og Folk 2. feb. 1949
- »Kimta« sprang læk på turen til Norge - Land og Folk 3. feb. 1949
- „Kimta“ forlod Frederikshavn med 5-10 grader slagside - Ny Tid 7. feb. 1949
- Uforsvarligt at sende »Kimta« til Færøerne - Fyns Social-Demokrat 7. feb. 1949