Meteor 462 4. maj 1950 København: Forskelle mellem versioner

Spring til navigation Spring til søgning
Ribewiki>Hp
m (Hp flyttede siden Meteor 4. maj 1950 København til Meteor 462 4. maj 1950 København uden at efterlade en omdirigering)
 
m (1 version importeret)
(Ingen forskel)

Versionen fra 13. aug. 2021, 06:46

4. maj 1950 Københavns Havn[redigér | rediger kildetekst]

Ved 4-maj festlighederne 1950 havde tusinder af mennesker sidst på eftermiddagen taget opstilling langs Langelinie i København for at se opvisning med 4 af Marinens Flyvevæsens Gloster Meteor jetfly lettet fra Kastrup, som skulle efterfølges af 3 Spitfire propelfly fra Værløse.

De 3 af Meteor-jagerne foretog i samlet formation nogle store sving henover byen og fortsatte mod hjemstedet Karup, mens det 4. med den 32-årige kaptajnløjtnant Carlo Friis Sørensen lavede nogle hasarderede lavtflyvningsøvelser.

Først fløj han ud langs Langeline i 20-30 meters højde et godt stykke ude over vandet, på vej tilbage rullede han en halv omgang og fløj rygflyvning med hovedet nedad i samme højde nærmere kajen og steg derefter næsten lodret til vejrs og rullede først om til normal stilling nær skyerne i flere kilometers højde.

Til afslutning ville han tilsyneladende gentage seneste manøvre og rullede om på ryggen med 900 km/t, men nær den lille Havfrue ramte venstre højderor trætoppene ved broen og masterne af 2 de 3 i Langelinie Lystbådehavn værende sejlskibe, så roret revedes af.

Det lykkedes piloten at dreje væk fra det indre København og komme op i 800 meters højde ud mod Christianshavn, hvor han tog farten af flyet og fik det til at styrte ned på Holmens sportsplads på Arsenaløen, men han i sekunderne inden løsnede plexiglasruden og i 150 meters højde forsøgte uden katapult at redde sig ud med faldskærm, men halepartiet fik fat i snorene og han blev trukket med i døden på jorden.

Eskadrillechefen T.H. Wichmann hørte i radioen, at Spitfire-opvisningen aflystes, så han vendte om mod Kastrup, mens de 2 andre fortsatte til Karup.

Carlo F. Sørensen blev begravet på Holmens Kirkegård.

Holmens kirkebog & avisartikler