Hunter E-405 4. juni 1956 Gjern: Forskelle mellem versioner

Spring til navigation Spring til søgning
Ribewiki>Hp
m (Hp flyttede siden Hunter 4. juni 1956 Gjern til Hunter E-405 4. juni 1956 Gjern uden at efterlade en omdirigering)
 
m (1 version importeret)
(Ingen forskel)

Versionen fra 13. aug. 2021, 06:46

4. juni 1956 Gjern[redigér | rediger kildetekst]

Mandag den 4. juni 1956 kl. 15.28 lettede en formation af 3 jetfly fra Flyvestation Ålborg og befandt sig i 12-15 km højde syd for Hobro, da piloten i det ene af flyene, som var en Hawker Hunter, følte sig utilpas og fløj ind under de andre, mens han meldte det til formationsføreren. Han fik besked på at tjekke iltapparatet og vende tilbage, men forsvandt ind i en sky, hvorefter forbindelsen mistedes.

Piloten, den 26-årige flyverløjtnant Helge Christensen Ewald, som stammede fra Brændstrup ved Rødding og var svigersøn til oberst i hæren Knud Holger Rosenløv, må have fået et ildebefindende, for flyet blev af et øjenvidne på jorden set dykke i en vinkel af 60° og brage gennem lydmuren i brøkdele af sekunder inden det kl. 15.42 knustes på en mark i nærheden af Gjern Hedegård og 200 meter fra Gjern østre skole sydvest for Hammel, 40 km fra hvor problemet opstod.

Øjenvidnet, som sammen med en bror, der var læge, var de første der kom frem til nedstyrtningsstedet, hvor de fandt liget af piloten liggende 20-30 meter fra det brændende vrag og tilsyneladende dræbt på stedet og slynget ud af maskinen i det øjeblik, den ramte jorden og knustes totalt.