Nelly & Isabel 1774 Hornbæk: Forskelle mellem versioner

Spring til navigation Spring til søgning
Ribewiki>Hp
mNo edit summary
 
m (1 version importeret)
(Ingen forskel)

Versionen fra 7. aug. 2021, 16:06

19. nov. 1774 Nelly and Isabel[redigér | rediger kildetekst]

Det skotske yacht Nelly and Isabel med skipper Thomas Brown (fra Kincardine) ankom oktober 1774 til København lastet med jernkanoner fra Barrow.

På hjemrejse fra København til Dunbar lastet med 700 tønder byg blev der 17. november betalt øresundstold, men knapt ude i Kattegat dagen efter kom storm fra nordøst med forskrækkelig snefog.

Blandt 20 skibe, som just var afsejlet, vendte Nelly and Isabel om og strandede 19. november tidligt om morgenen ved Kildekrog vest for Hornbæk. Strandingen opdagedes fra land ved 7-tiden, men ingen kunne nå ud til skibet i den hårde storm og man var vidne til at de 6 skibsfolk hejste sig op i skibets tovværk og ned igen når de ikke mere kunne holde det ud.

Hen på eftermiddagen, da mørket så småt begyndte at falde på, var flere ombord døde af kulde, da skibets 37-årige styrmand William Drysdale forgæves forsøgte at svømme i land. Vinden havde også lagt sig lidt, så 5 lokale fiskere satte livet på spil for at nå ud til skibet i en jolle og det lykkedes dem at redde den sidste halvdøde overlevende, som var Brown. Han mistede 2 fingre, men kom sig og kunne 22. november afgive søforklaring i Dronningmølle om det ulykkelige forlis, hvor også hele lasten gik tabt.

Under samme storm forulykkede desuden mindst 2 hollandske og et svensk skib på Sjællands kyst.

Den tidligere ejer af Næsbyholm C.F. von Plessen, som i sin alderdom var bosat i Frankrig, betænkte 5 af Hornbæk-fiskerne med betydelige pengegaver for heltedåden, som også inspirerede Johannes Ewald til at skrive syngespillet 'Fiskerne'.