Vironia 29. aug. 1941 Finske Bugt: Forskelle mellem versioner

Spring til navigation Spring til søgning
Ribewiki>Hp
m (Hp flyttede siden Vironia 1941 Finske Bugt til Vironia 29. aug. 1941 Finske Bugt uden at efterlade en omdirigering)
 
m (1 version importeret)
(Ingen forskel)

Versionen fra 9. aug. 2021, 10:09

28.-29. aug. 1941 Vironia[redigér | rediger kildetekst]

DFDS-dampskibet Kong Haakon, som var opkaldt efter den nytiltrådte norske kong Haakon 7. og bl.a. havde kollideret i 1933 i Grådyb med E.488 Elieser, solgtes 1938 til Pärnu i Estland og omdøbtes Vironia (latinsk ord for landskabet Virumaa/Virland), der sattes i rutefart mellem Tallinn og Stockholm som landets største passagerskib.

Skibet indlemmedes 1940 i Sovjets Østersøflåde og deltog i den første evakuerings-konvoj fra Tallinn til Kronstadt gennem den ud for Juminda-halvøen stærkt minerede Finske Bugt med afgang 28. august 1941 før middag med 1300 personer ombord, bl.a. højtstående officerer i Østersøflåden.

Kl. 16.30 eller 17.30 beskadigedes skibet under et luftangreb i styrbord side og blev taget på slæb af skibet Saturn, men Saturn minesprængtes 2-3 timer senere, så slæbetovet kappedes og Vironia ankrede.

Samme nat kl. 0.30 ramte Vironia også en sømine og sank på 5 minutter. Et par timer senere sank Saturn. Kun 200 ud af 1300 fra Vironia overlevede og vistnok tilsammen 2537 personer på de 2 skibe omkom.

Vraget af Vironia lokaliseredes 2009 på 98 meters dybde ca. 15 km fra Keri Fyr.